Creme mod atopisk hud: sådan vælger du den rigtige til meget tør hud

Det er tit i oktober, det begynder. Radiatoren bliver skruet op, de første frostmorgener kommer, og pludselig strammer huden på skinnebenene, albuerne og håndryggene, så snart du har været i bad. Om aftenen klør det, og du står foran hylden i Matas eller på apoteket med tyve forskellige tuber og aner ikke, hvilken der er den rigtige. Har du atopisk eksem, eller har du altid haft en meget tør og sart hud, gør vinteren det ikke nemmere. Den gode creme mod atopisk hud er sjældent den dyreste – den er den, der har det rigtige fedtindhold, ingen parfume – og som bliver smurt på i det rigtige øjeblik.

Her får du en rolig og konkret gennemgang af, hvordan du vælger creme til atopisk og meget tør hud, hvad du skal kigge efter på bagsiden af tuben, hvordan du smører, så det faktisk gør en forskel, og hvad der sker med huden efter 50, som gør den ekstra tørstig. Teksten er hverdagsråd, ikke behandling. Har du eksem, der væsker, gør ondt, breder sig eller holder dig vågen om natten, så er lægen det rigtige næste skridt – mere om det længere nede.

Atopisk hud, tør hud eller eksem – hvad er forskellen?

Ordene bliver brugt i flæng, og det er helt forståeligt. Men det er rart at vide, hvad man taler om, når man står med en creme i hånden.

Tør hud

Tør hud er en hud, der mangler fedt og holder dårligt på fugten. Den strammer, er mat, skaller lidt og kan klø. Det er ikke en sygdom, men en tilstand, som næsten alle får mere af med alderen – især om vinteren.

Atopisk hud og atopisk eksem

Atopisk eksem (tidligere kaldt børneeksem eller astmaeksem) er en sygdom i hudens barriere. Huden mangler noget af det “mørtel”, der holder de yderste hudceller sammen, så fugten fordamper lettere, og irriterende stoffer trænger lettere ind. Resultatet er en tør hud, der klør, og som i perioder får røde, forkradsede udbrud – typisk i albuebøjninger, knæhaser, på hænderne, halsen og omkring øjnene. Mange har haft det som barn, og en del vokser fra det. Men huden forbliver ofte sart, og eksemet kan vende tilbage i perioder, også i voksenlivet.

Når man taler om “atopisk hud”, mener man som regel en hud med den tendens: den bliver hurtigere tør, reagerer hurtigere på parfume, sæbe og uld og har brug for fast, daglig pleje – også i de gode perioder.

Vintereksem på skinnebenene

Mange kvinder over 60 kender et særligt mønster på skinnebenene om vinteren: huden ligner en tørret flodseng eller en krakeleret glasur, med fine røde streger mellem de tørre felter. Det kaldes ofte vintereksem eller tørhedseksem, og det er tæt på det, du kan læse om i mine råd mod tør hud på benene. Det er ikke det samme som atopisk eksem, men plejen ligner hinanden meget: fed, parfumefri creme, korte bade og tålmodighed.

Hvorfor bliver huden tørrere efter 50?

Det er ikke din fantasi, at den creme, der var fin for ti år siden, ikke længere slår til.

Mindre fedt fra talgkirtlerne. Med alderen danner huden mindre af sit eget fedt. Huden har altså mindre beskyttelse fra naturens side.
Østrogenet falder. I og efter overgangsalderen bliver huden ofte både tyndere og tørrere – det er de samme forandringer, der kan give skøre negle og tyndere hår.
Huden reparerer sig langsommere. En lille rift eller et irriteret område tager længere tid om at falde til ro end før.
Medicin kan spille ind. Nogle typer medicin, fx visse vanddrivende og blodtrykssænkende midler, kan gøre huden tørrere. Stop aldrig din medicin selv, men nævn det for lægen eller på apoteket, hvis huden er blevet markant tørrere, efter du er begyndt på noget nyt.
Vinteren oven i. Kold luft udenfor og varm, tør radiatorluft indenfor trækker fugten ud af huden. Og vi tager gerne lidt længere og varmere bade, når vi fryser.

Derfor skal en creme mod atopisk hud efter 50 typisk være federe end den, du brugte som yngre – og den skal smøres mere konsekvent.

Lotion, creme, fedtcreme eller salve: fedtindholdet betyder mest

Hvis du kun tager én ting med fra denne artikel om creme mod atopisk hud, så lad det være denne: Jo tørrere hud, jo federe creme. Det er fedtindholdet, der bestemmer, hvor godt cremen lægger sig som et beskyttende lag og holder fugten inde.

Hudlægerne inddeler typisk produkterne sådan her:

Lotion: ca. 13–15 procent fedt. Let og hurtig at smøre, men for tynd til meget tør eller atopisk hud.
Fugtighedscreme: ca. 20–50 procent fedt. Fin til dagbrug og til hud, der er tør, men ikke meget tør.
Fedtcreme: ca. 50–80 procent fedt. Den, de fleste med atopisk hud har mest glæde af om vinteren.
Salve og fedtsalve: op mod 100 procent fedt. Meget beskyttende, men klistret. God til natten, hænder, hæle og revner.

Lægernes patienthåndbog nævner som eksempel en creme med omkring 70 procent fedt om vinteren og omkring 30 procent om sommeren. Det er en god tommelfingerregel at have i baghovedet, når du står i butikken.

Sådan finder du fedtprocenten

Mange cremer skriver fedtprocenten på tuben. Gør de ikke, kan du kigge på ingredienslisten (den hedder ofte “INCI” eller “Ingredients”). Ingredienserne står i rækkefølge efter mængde. Står der “aqua” eller vand som det første, er cremen mest vand. Det er ikke forkert, men så er den ofte for let til meget tør hud. Står der fx paraffin, vaselin (petrolatum) eller en olie højt oppe på listen, er den federe.

Et lille praktisk trick: Ingredienslisten er ofte trykt i en lillebitte skrift. Tag et billede af den med mobilen og zoom ind. Så slipper du for at stå med læsebrillerne på næsetippen midt i butikken.

Og spørg endelig på apoteket. Personalet er vant til spørgsmålet “Hvor fed er den her?”, og mange steder kan de også fortælle, hvilke cremer der er uden parfume.

Dag og nat – to cremer er tit det mest realistiske

En fed creme er ikke rar under en silkebluse eller før du skal i strømpebukser. Derfor bruger mange to cremer: en lidt lettere fugtighedscreme om morgenen, som trækker hurtigt ind, og en fed creme eller salve om aftenen, hvor det ikke gør noget, at den føles lidt tung. Det er en løsning, der holder i længden, fordi du faktisk får smurt dig.

Ingredienser: det her er værd at kigge efter

Du behøver ikke kunne kemi. Men nogle få ord på ingredienslisten er gode at kende.

Glycerin

Glycerin er et af de mest brugte og bedst kendte fugtbindende stoffer. Det trækker vand til huden og er mildt for de fleste. Du finder det i rigtig mange gode basiscremer.

Carbamid (urea) – i lav procent

Carbamid, som også står som urea, binder fugt og blødgør ru hud. Det er et rigtig godt stof til tør hud på skinneben, albuer og hæle. Men der er en vigtig detalje for atopisk hud: Urea kan svie på hud med aktivt eksem, rifter eller revner. Til kroppen er en lav procent, fx 3–5 procent, et godt sted at starte. De højere procenter (10 procent og derover) er bedst til hård hud på hæle og fødder – ikke til ansigtet og ikke til hud, der er rød og irriteret.

Ceramider

Ceramider er fedtstoffer, som huden selv har i sin barriere. I creme kan de være med til at styrke det yderste hudlag. De findes ofte i cremer til tør og sart hud – også ansigtscremer.

Vaseline og paraffin

Vaseline (petrolatum, vaselinum album) og paraffin (paraffinum liquidum) er ikke fine eller trendy, men de er milde, sjældent allergifremkaldende og meget effektive til at holde fugten inde. Det er grundstammen i mange fedtcremer og salver, som hudlæger anbefaler. En ren fedtsalve er fx god til revner i fingrene om natten.

Sheabutter og planteolier

Sheabutter og visse planteolier kan være dejlige i en creme. Men “naturlig” er ikke det samme som “mild”. Planteekstrakter og olier med duft kan irritere en atopisk hud, så vælg hellere produkter med få ingredienser, hvis din hud reagerer let.

Det skal du helst undgå

Når huden har en svækket barriere, trænger stoffer lettere ind, og risikoen for at udvikle kontaktallergi bliver større. Derfor er listen over, hvad du skal undgå, næsten vigtigere end listen over, hvad du skal kigge efter.

Parfume. Det står som “parfum”, “fragrance” eller “aroma” på ingredienslisten. Duft er den hyppigste årsag til kontaktallergi over for kosmetik. Til atopisk hud bør cremen være helt parfumefri.
Æteriske olier. Lavendel, rose, citrus og tea tree lyder beroligende, men de indeholder duftstoffer, som kan give allergi. De hører ikke hjemme i en creme til eksemhud.
Visse konserveringsmidler. Methylisothiazolinone (MI) og methylchloroisothiazolinone (MCI) samt formaldehydfrigørere er kendte allergener og bør undgås.
Mange ingredienser. Jo kortere ingrediensliste, jo færre ting kan din hud reagere på.
Uldfedt (lanolin) er fint for mange, men nogle med eksem reagerer på det. Har du oplevet kløe eller udslæt efter en creme med lanolin, så vælg en uden.

Vær også opmærksom på ordet “hypoallergen”. Det lyder trygt, men det er ikke en beskyttet betegnelse, og det siger ikke noget sikkert om, hvad der er i tuben.

Astma-Allergi Danmarks mærke: Den Blå Krans

Når du leder efter en creme mod atopisk hud, er den nemmeste genvej i butikken allergimærket fra Astma-Allergi Danmark: Den Blå Krans. Det er det runde, blå logo, mange kender fra håndsæbe, vaskemiddel og bodylotion. Et produkt med mærket er altid uden parfume og uden en række ingredienser, som er kendt for at give allergi, og alle ingredienser er gennemgået af foreningens specialister.

I dag ser du ofte samme blå krans på det fælles nordiske mærke Asthma Allergy Nordic, som mange producenter er gået over til. Det bygger på de samme principper. Står du med din sædvanlige creme og undrer dig over, at logoet har ændret sig lidt, er det sandsynligvis forklaringen.

Mærket er ikke et løfte om, at cremen hjælper netop din hud, og det siger ikke noget om fedtprocenten. Men det fjerner mange af de ingredienser, du ellers skulle lede efter med lup. Kombinér det med en høj fedtprocent, så er du godt på vej.

Sådan smører du – så cremen faktisk gør en forskel

Selv den bedste creme mod atopisk hud hjælper ikke meget, hvis den står i skabet. Og selv den rigtige creme kan føles som om, den ikke gør noget, hvis den bliver smurt for tyndt eller på det forkerte tidspunkt.

Efter badet: dup tør og smør inden for få minutter

Tag korte og lunkne bade – gerne fem til ti minutter. Varmt vand opløser hudens eget fedt. Brug en mild, parfumefri vaskecreme eller sæbe og skyl godt. Lægerne anbefaler faktisk en mild vask af selve eksemområderne, fordi det holder bakterierne nede, så du skal ikke droppe vasken helt – bare vælge det milde.

Dup huden let med håndklædet i stedet for at gnide. Huden må gerne være en smule fugtig. Smør dig derefter ind inden for få minutter, mens huden er varm og fugtig, så cremen lukker fugten inde. Venter du til du har ordnet hår, tænder og tøj, er meget af fugten allerede fordampet.

Mit bedste tip er enkelt: Stil cremen frem ved siden af håndklædet, inden du går ind under bruseren. Så er den lige ved hånden, og du glemmer den ikke.

Hvor meget creme?

De fleste bruger for lidt. Smør, så huden føles let klæbrig, når du er færdig, men ikke så den skinner af fedt. En god klat på størrelse med en valnød pr. underben er et fint pejlemærke. Har du meget tør hud over hele kroppen og smører dig dagligt, er det helt normalt at bruge en stor tube eller bøtte på en uge eller to. Holder en lille tube i en måned, smører du sandsynligvis for tyndt.

Én gang om dagen er godt. To gange, morgen og aften, er bedre, når huden er meget tør. Og hænderne må gerne få creme efter hver håndvask.

Smør i hårenes retning

Smør cremen ud i lange strøg nedad i hårenes retning – altså oppefra og ned på armene og benene. Gnider du frem og tilbage, kan fed creme stoppe hårsækkene til og give små, røde bumser.

Brug en ren ske til bøtten

Køber du creme i store bøtter (det er ofte billigst), så tag cremen op med en ren ske i stedet for fingrene. Så kommer der færre bakterier i bøtten. Fra tuben kan du trykke cremen ud i håndfladen uden at røre spidsen. Skriv gerne datoen på låget, når du åbner en stor bøtte, og læs på emballagen, hvor længe den holder efter åbning.

Hvis cremen svier

Det er ret almindeligt, at en creme prikker eller svier lidt på meget tør hud med små rifter – også selv om du ikke er allergisk. Ofte bliver det mindre efter de første dage, når huden er blevet lidt blødere. Prøv at lægge cremen i køleskabet, det kan dæmpe svien. Men bliver huden rød, hævet eller mere kløende efter en ny creme, så vask den af og vælg en anden. Er du i tvivl, så test en lille smule på indersiden af armen et par dage i træk, før du smører hele kroppen.

Kortisoncreme og fugtighedscreme – hold en pause imellem

Har lægen givet dig en creme med binyrebarkhormon (kortison) til udbrud, så brug den præcis som aftalt. Fugtighedscremen er stadig en vigtig del af den daglige pleje. Lad der gå mindst en halv time mellem de to cremer, så de ikke bare bliver blandet sammen på huden. Bruger du kortisoncreme ofte, eller er du usikker på, hvor meget du må bruge, så tal med lægen om det – det er netop det, lægen er der for.

Når det er svært at nå

Stive fingre, en øm skulder eller dårlige hofter gør det svært at smøre ryg, ben og fødder. Sid ned på sengekanten med foden på en skammel. Vælg en pumpeflaske frem for et skruelåg, hvis fingrene er stive. Der findes også cremeapplikatorer på langt skaft, som gør det muligt at nå ryggen og skinnebenene uden at vride dig.

Vinteren og radiatoren: små ændringer derhjemme

Cremen er det vigtigste, men hjemmet spiller med. Her er de ændringer, der koster mindst og ofte mærkes mest.

Luften i stuen og soveværelset

Radiatorvarme gør indeluften meget tør. En luftfugtighed omkring 40–60 procent er et godt mål for både hud og hus. Et lille hygrometer (et fugtmåler-termometer) koster ikke meget og viser, om luften er tør hos dig. Luft ud med gennemtræk i fem til ti minutter et par gange om dagen – det skifter den fugtige, brugte luft ud uden at køle væggene ned. Skåle med vand på radiatoren gør sjældent den store forskel. En luftfugter kan hjælpe, men den skal gøres grundigt ren efter forskrifterne.

Hold soveværelset køligt. Varme under dynen øger kløen, og mange sover bedre ved omkring 18 grader. Har du samtidig hedeture og sveder om natten, har jeg samlet råd om sengetøj til nattesved, der ånder og holder dig tør – sved er nemlig også en kendt kløeudløser.

Tøj tæt på huden

Uld er varmt, men kan klø på atopisk hud. Tag et tyndt lag bomuld, silke eller bambus under uldtrøjen og strømpebukserne. Klip mærkerne i nakken af, og vask nyt tøj, før du tager det på første gang.

Vaskemiddel

Brug et parfumefrit vaskemiddel – mange har Den Blå Krans – og drop skyllemidlet til undertøj, nattøj og sengetøj. Det er en af de billigste ændringer, du kan lave, og du ved efter en måned, om din hud er gladere.

Hænderne

Hænderne er tit dér, atopisk hud har det sværest om vinteren: opvask, rengøring, håndsprit og kulde. Brug handsker til opvask og rengøring, gerne med et par tynde bomuldshandsker inden i. Stil en tube creme ved køkkenvasken og en ved sengen. En aften om ugen kan du smøre hænderne med en fed salve og sove med bomuldshandsker på – det kan være en rar redning for revnede fingerspidser. Er neglene samtidig blevet ujævne, kan du læse om rillede negle, som tit hænger sammen med den samme tørhed.

Ansigtet

Huden i ansigtet kan tit ikke tåle den samme fede creme som kroppen – den kan føles for tillukkende. Brug en parfumefri ansigtscreme med fx glycerin eller ceramider, og vær forsigtig med stærke aktive stoffer som retinol og syrer, hvis huden er atopisk. Min enkle hudplejerutine til moden hud er et godt udgangspunkt – bare hold ekstra igen med de aktive produkter i de perioder, hvor huden er irriteret.

Når kløen holder dig vågen

Kløe om aftenen og natten er en af de mest udmattende sider af atopisk hud. Et par ting, der hjælper mange:

Kold creme. Læg en tube i køleskabet og smør den på, når det klør. Kulden dæmper kløen, og cremen gør huden blødere på samme tid.
En kølig klud. En fugtig, kølig klud på det kløende sted i et par minutter kan være nok til at bryde trangen.
Korte negle. Hold neglene korte og glatte, så du ikke laver rifter, hvis du kommer til at klø i søvne.
Smør inden sengetid. En ekstra omgang fed creme lige før du går i seng, især på de steder, der plejer at klø.

Men vær opmærksom: Kløe, der jævnligt holder dig vågen, er et tegn på, at huden ikke er i ro, og det er en god grund til at tale med lægen. Det er ikke noget, du bare skal bide i dig.

Hvornår skal du tale med læge, hudlæge eller apotek?

Fugtighedscreme er grundlaget, men den kan ikke klare alt. Tal med din egen læge, som kan henvise dig til hudlæge, hvis:

Eksemet væsker, får gule skorper, gør ondt eller bliver varmt og hævet – det kan være tegn på betændelse
Du får feber eller føler dig syg samtidig med et udbrud
Kløen forstyrrer din søvn flere nætter om ugen
Huden ikke er blevet bedre efter to til fire uger med daglig fed creme og korte bade
Eksemet breder sig, eller du får det i ansigtet og omkring øjnene
Du får et udslæt efter 50, som ligner eksem, men som du aldrig har haft før – det kan være noget andet, fx kontaktallergi eller svamp, og det er værd at få vurderet
Du er usikker på, hvordan du skal bruge en kortisoncreme, eller du bruger den meget ofte

På apoteket kan du få hjælp til fedtprocent, parfumefri alternativer og til at forstå ingredienslisten. Nævn gerne, hvilken medicin du tager, og om du har reageret på cremer før. Og har du atopisk eksem, findes der eksemskoler på hudafdelingerne og en patientforening for atopisk eksem, hvor man kan få gode råd om at leve med det.

Det kan du kigge efter

Du behøver ikke en hylde fuld af produkter. Til atopisk og meget tør hud kommer de fleste langt med:

En fed creme uden parfume til kroppen, gerne 50–70 procent fedt om vinteren
En lettere, parfumefri fugtighedscreme til dagbrug, hvis den fede føles for tung
En fedtsalve med vaseline eller paraffin til hænder, hæle og revner om natten
En creme med lav procent carbamid (urea) til ru skinneben – og en stærkere til hæle
En parfumefri ansigtscreme med glycerin eller ceramider
Produkter med Den Blå Krans eller det nordiske allergimærke med samme blå krans
En mild, parfumefri vaskecreme eller sæbe
Et parfumefrit vaskemiddel
En pumpeflaske eller cremeapplikator på langt skaft, hvis det er svært at nå
Tynde bomuldshandsker til natten og gummihandsker til opvasken
Et lille hygrometer, så du kan se luftfugtigheden derhjemme

Kig på fedtprocenten, ingredienslisten og prisen pr. 100 ml. En stor bøtte uden parfume fra apoteket er ofte både billigere og bedre end en lille, fin tube med duft.

Ofte stillede spørgsmål

Hvilken creme mod atopisk hud er bedst?

Der findes ikke én creme, der er bedst for alle. Det, der betyder mest, er et højt fedtindhold (gerne 50–70 procent om vinteren), ingen parfume og så få ingredienser som muligt. Den bedste creme er den, din hud tåler, og som du har lyst til at bruge hver dag. Et produkt med Den Blå Krans er et godt sted at starte.

Hvor tit skal jeg smøre mig?

Mindst én gang om dagen, helst lige efter badet. Er huden meget tør, så morgen og aften – og hænderne efter hver vask. Fortsæt også i de gode perioder. Det er den daglige pleje, der holder huden i bedre balance.

Kan jeg bruge den samme creme i ansigtet som på kroppen?

Ofte ikke. En meget fed kropscreme kan føles for tung i ansigtet og give små bumser. Brug hellere en parfumefri ansigtscreme til ansigtet og den fede creme til kroppen, hænder og ben.

Er urea godt til atopisk eksem?

Urea (carbamid) kan være godt til tør, ru hud, men det kan svie på hud med aktivt eksem, rifter og revner. Start med en lav procent på kroppen, og brug det ikke på røde, irriterede områder. De høje procenter er bedst til hæle og hård hud.

Kan jeg bruge olivenolie eller kokosolie?

Olivenolie frarådes ofte til eksemhud, fordi den i undersøgelser har kunnet svække hudens barriere. Kokosolie bruger nogle, men den er ikke bedre end en almindelig fed creme, og nogle reagerer på den. En billig, parfumefri fedtcreme eller vaseline er et mere sikkert valg.

Hjælper det at drikke mere vand?

Du skal selvfølgelig drikke nok, men ekstra vand gør ikke tør hud mærkbart blødere. Det er hudens fedt og cremen udefra, der gør forskellen.

Hvorfor svier min nye creme?

Meget tør hud med små rifter kan prikke og svie, når der kommer creme på – også uden allergi – og det bliver ofte mindre efter et par dage. Men bliver huden rød, hævet eller klør mere, så vask cremen af og prøv en anden. Er du i tvivl, så spørg på apoteket eller hos lægen.

Kort fortalt

Den rigtige creme mod atopisk hud og meget tør hud er fed, parfumefri og kedelig på den gode måde: høj fedtprocent, kort ingrediensliste og gerne Den Blå Krans på tuben. Smør den på inden for få minutter efter et kort, lunkent bad, brug mere end du tror, og hav en federe creme eller salve til natten. Sørg for lidt fugt i luften, blødt tøj tæt på huden og et parfumefrit vaskemiddel.

Og husk, at creme er pleje, ikke behandling. Væsker eksemet, gør det ondt, eller holder kløen dig vågen, så tal med lægen. Du skal ikke gå og døje med det alene.

Har du spørgsmål til indholdet her på siden, kan du skrive via kontaktsiden. Del gerne guiden med en veninde, der også kender til strammende hud og skæl i strømpebukserne, når radiatoren bliver skruet op.