Min veninde Hanne var 63, da hun første gang gik i havet en januarmorgen. Hun havde sagt det i årevis: “Det gør jeg, når jeg går på pension.” Så gik hun på pension, og så stod hun pludselig på badebroen med en lånt badekåbe og to veninder fra den lokale vinterbadeklub, der holdt hende i hånden på trappen. Hun var i vandet i måske ti sekunder. Hun skreg lidt. Og så grinede hun hele vejen hjem.
Jeg har siden fulgt med, og jeg er selv kommet med en gang imellem. Det, der har slået mig, er, hvor mange kvinder på vores alder der står på broen. Mange er startet efter 55, nogle først efter 70. Og næsten alle har de samme spørgsmål i starten: Er jeg for gammel? Kan mit hjerte tåle det? Og er det rigtigt, at det hjælper på hedeturene?
Den her guide handler om vinterbadning efter 60 – og om at komme trygt i gang, hvis du er midt i eller lige på den anden side af overgangsalderen. Du får en plan for den første dukkert, en lille huskeliste og svar på de spørgsmål, jeg oftest hører. Jeg er ikke læge, så hvor det handler om helbred, siger jeg det, som det er: Spørg din egen læge, hvis du er i tvivl.
Er man for gammel til at vinterbade efter 60?
Nej, ikke i sig selv. Der er ingen fast aldersgrænse for vinterbadning, og i de fleste danske vinterbadeklubber er der medlemmer langt op i firserne. Det afgørende er ikke din alder, men dit helbred, og hvordan du gør det.
Når du dypper dig i koldt vand, får kroppen et kuldechok. Du gisper efter vejret, pulsen og blodtrykket stiger, og blodkarrene i huden trækker sig sammen. Det sker for alle, uanset om man er 25 eller 75. Forskellen er, at mange af os efter 60 har et blodtryk, et hjerte eller en medicin, som vi skal tage hensyn til. Det er derfor, starten skal være langsom, og det er derfor, lægen skal spørges, hvis du har en hjerte-kar-sygdom.
Tal med din læge først, hvis du har
- Forhøjet blodtryk, som ikke er velbehandlet
- Kendt hjertesygdom, brystsmerter eller hjerterytmeforstyrrelser
- Tidligere blodprop eller slagtilfælde
- Svimmelhed eller besvimelser, du ikke kender årsagen til
- Diabetes med nedsat følesans i fødderne
- Medicin, der påvirker blodtryk eller puls, for eksempel betablokkere
Hjerteforeningen skriver, at de fleste hjertepatienter kan vinterbade, hvis sygdommen er velbehandlet, men at det frarådes ved blandt andet ubehandlet forhøjet blodtryk og alvorlige rytmeforstyrrelser. Lægen kan se på netop din situation. Tag gerne spørgsmålet med, næste gang du alligevel skal måle blodtryk.
Vinterbadning i overgangsalderen: hvad ved man om hedeturene?
Det er her, mange kvinder bliver nysgerrige. Du har måske hørt en veninde sige, at hun har færre hedeture, efter hun begyndte at vinterbade.
Der er lavet en britisk spørgeundersøgelse fra University College London med over 1.100 kvinder, der badede i koldt vand. Mange af dem, der var i overgangsalderen, fortalte, at de oplevede mindre angst, færre humørsvingninger og færre hedeture. Det er interessant, men det er vigtigt at forstå, hvad det er: Kvinderne svarede selv på et spørgeskema, og de havde valgt at bade, fordi de kunne lide det. Det er ikke det samme som et forsøg, der viser, at koldt vand behandler hedeture.
Hjerteforeningen skriver også selv, at vi endnu ikke ved med sikkerhed, om vinterbadning er sundt, og at der ikke findes lægelige anbefalinger på området. Så min ærlige vurdering er: Bad, fordi du har lyst, fordi fællesskabet er rart, og fordi mange føler sig friske og glade bagefter. Men forvent ikke, at det erstatter en snak med lægen om dine gener.
Det, mange kvinder fortæller
Når jeg spørger rundt på broen, er det især de her ting, der går igen:
- Følelsen af at være kølet helt ned i et par timer efter dukkerten er rar, når man ellers går og koger.
- Det er nemmere at sove de aftener, hvor man har badet om morgenen. Andre siger det modsatte, hvis de bader sent.
- Fællesskabet og kaffen bagefter betyder mindst lige så meget som vandet.
Det er oplevelser, ikke løfter. Hvis dine hedeture eller dit nattesved fylder meget, så er det stadig værd at se på soveværelset. Jeg har skrevet en guide til sengetøj til nattesved, som mange har haft glæde af.
Før den første dukkert: vælg sted og selskab
Det vigtigste råd er det kedeligste: Bad aldrig alene. Det kolde vand kan give kramper i benene, og hvis du kommer til at hyperventilere, kan du blive svimmel. Så skal der være en, der kan hjælpe dig op.
Find en vinterbadeklub eller en badeven
De fleste kommuner ved vandet har en eller flere vinterbadeklubber. Mange har prøvedage i oktober og november, og nogle har særlige begynderhold eller “nybegynderdage”, hvor erfarne medlemmer går med i vandet. Det er den letteste måde at komme i gang på. Du lærer stedet at kende, og du får nogen at følges med.
Hvis der ikke er en klub i nærheden, så aftal med en veninde. Det er hyggeligere, og I passer på hinanden. Aftal på forhånd, at den ene bliver stående på broen den første gang, mens den anden går i.
Stigen er vigtigere end udsigten
Vælg et sted med en stabil stige eller trappe, hvor du kan bunde. Det er ikke stedet at tage et smukt, øde stykke strand, hvor du skal vade langt ud over glatte sten. Gå langsomt ud på broen. Den kan være glat af is eller alger, især om morgenen.
Når du går i, så hold fast i gelænderet hele tiden. Mange erfarne vinterbadere bliver helt ved stigen hele dukkerten, og det er der ingen skam i. Det er klogt.
Din første dukkert: trin for trin
Her er den rækkefølge, jeg selv bruger, og som de fleste klubber lærer fra sig:
- Bliv varm først. Gå en rask tur, cykel hen til stranden eller lav et par minutters bevægelse. Du skal ikke svede, men du skal ikke stå og fryse, før du går i.
- Klæd om hurtigt. Hav en lille måtte eller et stykke liggeunderlag at stå på, og læg tøjet i den rækkefølge, du skal tage det på igen.
- Hue på. Hold hovedet over vandet. En strikhue eller en badehætte holder på varmen og gør det rarere.
- Gå roligt i. Ingen spring og ingen hovedspring. Gå ned ad stigen i dit eget tempo.
- Pust ud. Når kulden rammer, så fokuser på at puste langsomt ud, som gennem et sugerør. Det er udåndingen, der bremser gispet.
- Kort tid. Første gang er 5-10 sekunder rigeligt. Du skal ikke svømme. Du skal bare mærke det.
- Op igen. Gå roligt op ad stigen, og hold fast.
- Tør og klæd på. Tør dig hurtigt, start med overkroppen og hovedet, og få varmt tøj på med det samme.
Hvor længe skal man være i vandet?
Det er det spørgsmål, jeg hører mest. Mange tror, man skal være i længe for at “få noget ud af det”. Det skal man ikke. De fleste vinterbadere er i vandet fra et halvt minut til et par minutter, og om vinteren, når vandet er nede på 2-4 grader, er et minut rigeligt for de fleste. Respekt for Vand anbefaler 5-10 sekunder de første gange.
En tommelfingerregel, jeg har fået af en erfaren klubvært: Gå op, før du har lyst. Når fingrene begynder at blive stive, er det for sent til at tænke over det.
En rolig plan for de første fire uger
Det er en god idé at starte nu, i oktober og november, hvor vandet stadig er 8-12 grader. Så vænner kroppen sig langsomt til, at vandet bliver koldere. Starter du først i januar, er det første chok meget større.
- Uge 1: To dukkerter på 5-10 sekunder. Vandet til livet eller brystet, ikke over skuldrene.
- Uge 2: To til tre dukkerter. Gå til skuldrene, hvis det føles rart, men hold det kort.
- Uge 3: Prøv 20-30 sekunder, hvis du har det godt. Bliv ved stigen.
- Uge 4: Op til et minut, hvis vandet stadig er over 6-7 grader, og du har det godt bagefter.
Planen er et forslag. Hold pause, hvis du er forkølet, har feber eller ikke har sovet. Og hvis du har det dårligt bagefter, så skru ned. Det handler ikke om at blive sejere hver uge.
Efter dukkerten: få varmen igen
Det er efter, du skal passe mest på. Kroppen bliver ved med at køle ned i nogle minutter, efter du er kommet op. Det kaldes “after drop”, og det er derfor, mange begynder at ryste, når de har fået tøjet på.
Sådan gør jeg
- Tør dig hurtigt og få en uldtrøje eller en fleece på overkroppen først.
- Tag uldsokker og et par varme støvler eller hjemmesko på fødderne. Kolde, våde fødder er det værste.
- Drik noget varmt. En termokande med te, kaffe eller bouillon er guld værd.
- Gå en tur eller bevæg dig stille og roligt. Undgå at sætte dig i en kold bil og vente.
- Gå ikke direkte i en meget varm sauna eller under en brandvarm bruser, hvis du ryster meget. Lad kroppen få varmen lidt efter lidt.
Har din klub en sauna, så er det dejligt at bruge den. Men lad kroppen køle lidt ned, før du går fra saunaen og ud i vandet igen, og drik vand undervejs.
Huden efter saltvand og kulde
Salt og kulde tørrer huden ud, især på skinnebenene og hænderne. Mange af os har i forvejen tør hud efter 55, så det kan godt mærkes. Skyl dig med lunkent vand, når du kommer hjem, og smør dig med en fed creme uden parfume. Der er flere råd i min guide til tør hud på benene om vinteren.
Hvad skal du have på i vandet?
Du behøver ikke meget udstyr, men et par ting gør en stor forskel, når man er over 60, og fødder og hænder bliver hurtigere kolde.
Badesko og handsker
Neoprenbadesko er det første, jeg vil anbefale. De giver greb på en glat stige og beskytter fødderne mod skarpe sten og is. Mange kvinder med hallux valgus eller ømme fødder synes, det er det, der gør forskellen mellem at gå i og at blive på broen. Neoprenhandsker holder fingrene varme længere og gør det nemmere at holde fast i gelænderet.
Badedragt eller bikini?
Vælg det, du er tryg ved. En badedragt, der sidder tæt, er rarest, fordi den ikke holder på så meget vand. Nogle bader i en gammel uldtrøje over badedragten de første gange. Det lyder underligt, men det giver lidt tryghed.
Når du ikke skal i vandet
Selvom du har badet hele efteråret, er der dage, hvor du skal blive på land:
- Hvis du er forkølet, har feber eller føler dig sløj
- Hvis du har drukket alkohol eller taget medicin, der gør dig døsig
- Hvis det blæser kraftigt, og der er store bølger eller strøm
- Hvis der er is, du ikke ved, om du kan stå på
- Hvis du er alene
Gå op med det samme, hvis du bliver svimmel, får trykken for brystet, hjertebanken eller kramper. Mærker du trykken for brystet, der ikke går over, når du er kommet op, så ring 112.
Det kan du kigge efter
Når du skal samle din lille vinterbadetaske, så er det her de ting, der gør mest for komforten:
- En tyk badeponcho eller en badekåbe, du kan klæde om under
- Neoprenbadesko med skridsikker sål
- Neoprenhandsker i 3-5 mm
- En strikhue i uld eller en varm badehætte
- En lille isoleret måtte at stå på, når du klæder om
- En termokande, der holder te eller kaffe varm i flere timer
- Et stort håndklæde i mikrofiber, der tørrer hurtigt
- En fed, parfumefri creme til hænder og skinneben
Du behøver ikke det hele fra starten. Badesko, hue og en varm drik er nok til de første gange.
Vinterbadning og anden bevægelse
Mange kvinder kombinerer vinterbadningen med en anden form for bevægelse. Det er en rigtig god idé, fordi du skal være varm, før du går i vandet. En rask gåtur med en veninde langs vandet er perfekt opvarmning. Har du ikke prøvet det, så læs min guide til at komme i gang med stavgang. Den passer godt sammen med en morgendukkert.
Og husk, at du ikke skal vinterbade for at være aktiv. Er det kolde vand ikke noget for dig, er det helt fint. Gåture, svømning i varmt vand og styrketræning er også gode for kroppen efter 60.
Min tjekliste til den første vinterbadning
- Har jeg talt med lægen, hvis jeg har blodtryk, hjerte eller medicin, der kræver det?
- Har jeg en badeven eller en klub, jeg kan følges med?
- Kender jeg stedet, og er der en stabil stige eller trappe?
- Har jeg hue, badesko og varmt tøj klar i den rigtige rækkefølge?
- Har jeg en termokande med noget varmt?
- Er jeg varm, før jeg går i?
- Holder jeg det kort: 5-10 sekunder første gang?
Ofte stillede spørgsmål om vinterbadning efter 60
Kan man begynde at vinterbade som 70-årig?
Ja, det kan mange. Der er ingen aldersgrænse, men jo flere helbredsproblemer du har, jo vigtigere er det at tale med din læge først og starte meget langsomt. Start helst om efteråret, mens vandet ikke er helt koldt, og bad altid sammen med andre.
Hjælper vinterbadning mod hedeture?
Det ved man ikke med sikkerhed. En britisk spørgeundersøgelse viste, at mange kvinder i overgangsalderen, der badede i koldt vand, selv oplevede færre hedeture og et bedre humør. Men det er ikke bevist, at koldt vand behandler hedeture. Har du mange gener, så tal med din læge om dine muligheder.
Er vinterbadning farligt for hjertet?
Det kolde vand får blodtrykket og pulsen til at stige brat. For de fleste raske er det ikke farligt, men har du en hjerte-kar-sygdom, forhøjet blodtryk eller rytmeforstyrrelser, skal du tale med din læge, før du starter. Ubehandlet forhøjet blodtryk og alvorlige rytmeforstyrrelser er blandt de tilstande, hvor det frarådes.
Hvor længe skal man være i vandet første gang?
5-10 sekunder er rigeligt. Du skal ikke svømme. Du kan langsomt gøre det længere over de næste uger, men de fleste vinterbadere er højst i vandet et par minutter ad gangen.
Skal hovedet under vand?
Nej, det behøver det ikke. Mange holder hovedet over vandet og bader med hue. Det er især en god idé i starten, fordi det er rarere og mindsker risikoen for at blive svimmel.
Hvornår er det bedst at starte?
I efteråret, gerne i september til november, mens vandet stadig er 8-12 grader. Så vænner kroppen sig langsomt til kulden, efterhånden som vandet bliver koldere.
Kan jeg vinterbade, hvis jeg tager blodtryksmedicin?
Mange kan, men spørg din læge først. Noget blodtryksmedicin påvirker pulsen, og det kan ændre, hvordan kroppen reagerer på kulden. Lægen kan vurdere, om det er forsvarligt for dig.
Har du selv prøvet vinterbadning efter 60, eller står du og overvejer det? Jeg hører meget gerne, hvordan din første dukkert gik. Du kan skrive til mig via kontaktsiden. Og husk hue og termokande.
Topbillede – Illustrationsfoto: Olavi Anttila / Pexels
Billede i teksten – Illustrationsfoto: NIck Bulanov / Pexels