Den første pakkekalender, jeg lavede til mine børnebørn, blev købt i hast i sidste uge af november. 24 pakker fra samme hylde, pakket ind en sen aften ved spisebordet med for lidt tape. Børnene var glade – men jeg kunne godt se, at pakke nummer 9 og nummer 17 var det samme viskelæder. Året efter begyndte jeg i oktober, og det var en helt anden og meget hyggeligere oplevelse.
Den her guide handler om at lave en pakkekalender til børnebørn, som er sjov at åbne, ikke koster en formue, og som du kan nå uden stress. Du får et realistisk budget, idéer efter alder, råd til at sende kalenderen med posten, når børnebørnene bor langt væk, og en enkel plan fra nu og frem til 1. december.
Hvorfor en pakkekalender fra bedstemor er noget særligt
De fleste børn får en kalender hjemme hos mor og far. En kalender fra mormor eller farmor bliver noget andet: en lille hilsen hver morgen fra en, der ikke er der hver dag. Det er ikke tingene, børnene husker bagefter. Det er sedlen med din håndskrift, gåden, de skulle løse, og den dag, hvor der lå en lille ting, der passede præcis til noget, I havde snakket om.
Derfor behøver pakkerne ikke være store. Det vigtigste er, at der er tænkt over dem.
Hvad koster en pakkekalender til børnebørn?
Det er det første, mange af os spørger om, og det er klogt at sætte et loft, før du går i gang. Ellers løber 24 små indkøb hurtigt op.
Et realistisk budget
- Den enkle kalender: omkring 10–15 kr. pr. pakke, altså cirka 250–350 kr. i alt. Her blander du små ting med sedler, opgaver og lidt slik.
- Den mellemstore: omkring 20–25 kr. pr. pakke, altså cirka 500–600 kr. Der er plads til et par lidt større gaver på særlige dage.
- Til flere børnebørn: vælg det billige niveau og lav fælles pakker nogle dage, så prisen ikke ganges med tre.
Et godt trick er at lave fire “store” dage – fx de fire søndage i advent eller den 1., 6., 13. og 24. december – og gøre resten af pakkerne helt små. Så føles kalenderen festlig uden at koste mere.
Gratis pakker tæller også
Hver tredje eller fjerde pakke kan være gratis, og børnene elsker dem ofte mest:
- En seddel med en gåde eller en vits
- Et “gavekort” fra mormor: en tur i svømmehallen, en bagedag eller en aften med brætspil
- En opgave: “Ring til farmor og syng den første linje af din yndlingsjulesang”
- Et gammelt billede af mor eller far som barn med en lille historie på bagsiden
- En opskrift på jeres juledrømmekage, som I skal bage sammen
24 idéer til pakkekalenderen – efter alder
Ikke alle idéer passer til alle børn. Her er forslag delt op efter alder, så du hurtigt kan krydse af.
De mindste (3–5 år)
- Klistermærker og et lille klistermærkehæfte
- Farvekridt til fortovet eller tykke farveblyanter
- En lille bog med stive sider
- Sæbebobler
- Et puslespil med store brikker
- En rensdyr- eller nissefigur til juletræet
Til børn under tre år skal du være ekstra opmærksom: Små dele, perler, magneter og knapcellebatterier kan sætte sig fast i halsen. Vælg legetøj, der er mærket til den alder, og spørg forældrene, hvis du er i tvivl.
Skolebørn (6–9 år)
- Et sæt lommelygte og “agentbrev”, som skal læses i mørke
- Viskelædere i sjove former (ét, ikke to!)
- Et lille kortspil som Uno eller Sorteper
- Perler til at lave nøglering eller armbånd
- Et kryds-og-tværs- eller labyrinthæfte
- En pose varm kakao og en seddel: “Drik den, mens du læser”
De store (10–14 år)
- Et sæt gode gelpenne eller en lille skitsebog
- Et par sjove julesokker
- Et ark med “mormor-kuponer”, de selv må bruge
- Et lille tryllenummer eller en Rubiks terning
- Hårelastikker, en læbepomade eller et par sjove snørebånd
- Et gavekort på en lille sum til noget, de selv vælger, på juleaftensdag
Teenagere: hold den lille og personlig
Teenagere kan godt synes, at en kalender er barnlig. Prøv i stedet en “søndagskalender” med fire pakker, én for hver søndag i advent: noget godt at spise, et par sokker, et gavekort og en håndskrevet seddel. Den bliver ofte modtaget bedre, end man tror.
Slik, allergi og sundhed – spørg forældrene først
Mange forældre har deres egne regler for slik i december, og det er rart at respektere dem. Spørg, inden du køber ind, og gør gerne slik til en lille del af kalenderen frem for hver dag.
Har et af børnebørnene allergi, fx over for nødder eller mælk, så lad slikket ligge helt eller aftal med forældrene, hvad der er sikkert. Læs varedeklarationen, og husk, at “kan indeholde spor af” også tæller. Er du i tvivl, så vælg en ting i stedet for noget at spise.
Når børnebørnene bor langt væk: pakkekalender med posten
Det er her, mange giver op – men det kan sagtens lade sig gøre. Jeg har sendt kalender fra Fyn til Aarhus i flere år.
Pak smart, så pakken holder
- Vælg flade og lette ting. Det er vægten og størrelsen, der gør det dyrt at sende.
- Pak hver gave i en lille papirpose eller et stykke papir, og skriv tallet stort med en tusch. Klistermærker kan falde af undervejs.
- Læg poserne i en skotøjsæske eller en lille flyttekasse, så tallene står i rækkefølge, når æsken åbnes.
- Fyld huller ud med avispapir eller silkepapir, så tingene ikke rasler rundt.
- Læg en seddel øverst til forældrene: hvad der er i pakkerne, og hvilke dage der er “store dage”.
Tjek fragtprisen på posthusets hjemmeside, før du pakker. Det kan betale sig at holde pakken under den næste vægt- eller størrelsesgrænse.
Hvornår skal den afsted?
Send kalenderen senest omkring den 20.–24. november. Så er der god tid, hvis pakken bliver forsinket, og forældrene kan nå at hænge den op i ro og mag. I december har postvæsenet travlt, og det er ikke en god idé at satse på de sidste dage.
Åbn pakkerne sammen på videoopkald
Det fineste ved en kalender på afstand er, at du kan være med. Aftal fx at ringe på video søndag morgen, mens pakken åbnes. Det tager fem minutter, og børnene glæder sig til det. De andre dage kan forældrene sende dig et billede.
Sådan pakker du og hænger kalenderen op
Selve udseendet behøver ikke koste meget. Det enkle ser ofte bedst ud.
- Brune papirposer i samme størrelse, lukket med en tøjklemme eller snor
- Tal skrevet med hvid eller sort tusch eller klippet ud af karton
- En gren fra haven eller skoven, hængt op med en snor, hvor poserne kan klemmes på
- Lidt grønt – en grankvist eller en kvist enebær – mellem poserne
- Genbrug: stofposer, du syr eller strikker én gang, kan bruges igen næste år
Har du lyst til at strikke noget til kalenderen, er et lille julehjerte eller en mini-strømpe et hyggeligt projekt. Du finder flere små idéer, der kan nås, i guiden til at strikke julegaver i oktober.
Én kalender til flere børnebørn – eller én til hver?
Har du flere børnebørn i samme familie, er der to veje.
En fælles kalender er billigst og nemmest. Lav to eller tre poser hver dag, eller lad børnene skiftes til at åbne. Skriv navn på poserne, så der ikke opstår diskussion klokken syv om morgenen.
En kalender til hver kræver mere tid og penge. Hvis du vælger det, så lav dem ens i udseende og forskellige i indhold, så de passer til alderen. Begynd med den ældste – de små idéer er lettere at finde.
Har du også oldebørn, kan du finde inspiration til gaver begge veje i mine gaveidéer til oldeforældre.
En rolig plan fra nu til 1. december
Det, der gør en pakkekalender stressende, er, når alt skal ske på én aften. Del det op:
- Sidst i oktober: Spørg forældrene om slikregler og allergi, og sæt et budget. Skriv en liste med 24 numre og fordel de fire store dage.
- Første halvdel af november: Køb lidt ad gangen, når du alligevel er ude. Læg alt i én kurv eller kasse, så du kan se, hvad du har.
- Midt i november: Skriv sedler, gåder og “mormor-kuponer”. Det er den hyggeligste del – tag en kop te og gør det i ro.
- Uge 47: Pak ind og nummerér. Tjek, at alle 24 numre er der, og at intet går igen.
- Senest 20.–24. november: Send pakken, eller aflever kalenderen, hvis I bor tæt på.
Vil du gøre det til en tradition, så tag et billede af kalenderen hvert år. Det er fine billeder at samle i en fotobog til børnebørnene, når de er blevet store.
Det kan du kigge efter
Når du køber ind til kalenderen, kommer du langt med at kigge efter:
- Brune papirposer i ens størrelse (ca. 12 × 20 cm passer til de fleste små ting)
- Små tøjklemmer i træ og en rulle juteknor
- Tal-klistermærker eller en hvid tusch til mørkt papir
- En pakke med små kortspil eller mini-hæfter med opgaver
- Legetøj med tydelig aldersmærkning til de mindste
- Gelpenne, viskelædere og små notesbøger til skolebørnene
- En stofpose eller en kurv, hvor du samler alt undervejs
- En solid lille papkasse og silkepapir, hvis kalenderen skal sendes
Ofte stillede spørgsmål
Hvad kan man putte i en pakkekalender til børnebørn?
Bland små ting som klistermærker, kortspil og perler med gratis pakker som gåder, kuponer, opskrifter og gamle familiebilleder. Lav fire lidt større pakker på særlige dage, og gør resten små.
Hvor meget skal en pakkekalender koste?
Det bestemmer du selv. Med 10–15 kr. pr. pakke lander du på omkring 250–350 kr. Sæt et loft fra start, og brug gratis pakker til at holde prisen nede.
Hvornår skal jeg begynde at lave pakkekalenderen?
Gerne i oktober eller begyndelsen af november. Så kan du købe lidt ad gangen og pakke ind i ro. Skal den sendes, skal den afsted senest omkring 20.–24. november.
Hvad gør jeg, hvis forældrene ikke vil have slik?
Lad slik helt ud, eller nøjes med lidt på de fire store dage. Kakao, rosiner eller en lille pose popcorn kan også bruges, hvis forældrene siger ja.
Er en pakkekalender for meget, når børnene også får én hjemme?
Spørg forældrene. Mange synes, det er dejligt, mens andre foretrækker færre pakker. En søndagskalender med fire pakker er et godt kompromis.
Kort fortalt
En pakkekalender til børnebørn behøver ikke være dyr eller stressende. Sæt et budget, bland små ting med gratis sedler og kuponer, spørg forældrene om slik og allergi, og fordel arbejdet over oktober og november. Bor børnebørnene langt væk, så pak fladt, send i god tid og åbn pakkerne sammen på video om søndagen. Det er din håndskrift og dine små idéer, de husker – ikke prisen.
Har du spørgsmål til indholdet her på siden, kan du skrive via kontaktsiden. Del gerne guiden med en veninde, der også gerne vil lave en kalender til sine børnebørn i år.