Det var en tirsdag sidst i november, lidt over halv fem. Jeg var på vej hjem fra min faste tur langs fjorden i min mørkegrå frakke, og jeg gik på cykelstien det sidste stykke, fordi fortovet var dækket af våde blade. Pludselig ringede en cykelklokke lige bag mig, og en ung fyr susede forbi så tæt, at jeg kunne mærke luften fra hans jakke. Han råbte noget, jeg ikke fangede. Men jeg forstod godt pointen: Han havde ikke set mig, før han var lige over mig.
Jeg stod lidt og rystede bagefter. I årevis havde jeg gået den tur i mørke uden at tænke over, om nogen kunne se mig. Jeg kunne jo selv se gadelygterne.
Den aften fik jeg en ny vane. Og den her guide handler om det, jeg har lært siden om at tage en gåtur i mørket efter 60: hvordan du bliver set, hvordan du ser, hvor du træder, og hvordan du bliver ved med at gå, selv om det er mørkt, når du spiser frokost og igen, når du skal lave aftensmad.
Et par ord først: Jeg er hverken læge eller trafikekspert. Har du svimmelhed, dårlig balance, er du faldet for nylig, eller er dit syn blevet dårligere om aftenen, så tal med din læge eller optiker. Mine råd handler om at planlægge turen, så du bliver tryggere. De er ikke behandling.
Hvorfor det er sværere at gå i mørke, når man bliver ældre
Det er ikke kun noget, man bilder sig ind. Øjnene ændrer sig med alderen, og det mærkes især i mørke.
Pupillen bliver mindre med årene og lukker mindre lys ind. Linsen i øjet bliver lidt gullig og mere uklar. Det betyder, at vi har brug for mere lys for at se det samme, som vi så med lethed som 30-årige. Min optiker sagde det ret kontant: “Dine øjne er ikke dårlige. De er bare 61.”
Det tager også længere tid for øjnene at vænne sig til mørket. Kommer du ud fra en oplyst stue eller går forbi et skarpt butiksvindue, kan der gå et godt stykke tid, før du ser fortovskanten igen. Og så er der blændingen. Modkørende forlygter, især de nye hvide, kan få mig til at se pletter i flere sekunder, efter bilen er kørt forbi.
Grå stær gør blænding værre, og det kommer ofte snigende. Har du lagt mærke til, at lys omkring lygter ser ud som stråler eller glorier, eller at du er begyndt at undgå at køre bil i mørke, så få det tjekket hos optikeren eller lægen.
Det betyder alt sammen én ting: Du skal både gøre noget for at blive set, og noget for selv at kunne se.
Bliv set: refleks det rigtige sted
Det her var det, der overraskede mig mest. Ifølge Rådet for Sikker Trafik kan en bilist med nærlys først se en fodgænger i mørkt tøj på omkring 25 til 40 meters afstand på en vej uden gadelys. Med refleks på kan bilisten se dig på omkring 130 til 140 meter. Det er forskellen på at nå at bremse og ikke at nå det.
Og vinterfrakker til kvinder over 60 er næsten altid sorte, mørkeblå, mørkegrå eller kamel. Min var det i hvert fald. Pæne farver i dagslys. Usynlige i mørke.
Refleksvesten er det bedste – også selv om den ikke er pæn
Rådet for Sikker Trafik kalder refleksvesten den bedste løsning, fordi den har store refleksflader, der kan ses fra alle sider. Jeg var længe for forfængelig til at gå med en. Nu ligger den foldet sammen i frakkelommen, og den kommer på, så snart jeg går et sted uden gadelys. Ingen af naboerne har grinet.
Vælg en vest, der er stor nok til at kunne sidde uden på en tyk vinterfrakke. Og tag den på, inden du går ud ad døren, så du ikke står og fumler med lynlåsen i mørket.
Refleksbrikken skal hænge lavt og svinge
Har du kun en refleksbrik, så hæng den i en snor, så den dingler ved knæhøjde, når du går. Den skal ikke sidde gemt inde under frakken eller i tasken. Bilernes nærlys rammer lavt, og det er bevægelsen, der fanger øjet. Jeg har en brik på hver side, så den kan ses, uanset hvilken side bilen kommer fra.
Refleksbånd om ankler og håndled
Refleksbånd om anklerne er min favorit. De bevæger sig med hvert skridt og sidder lige der, hvor lyset fra bilerne rammer. Jeg har også et om det ene håndled, når jeg går med stave. Køb refleks, der er CE-mærket og godkendt efter standarden, så du ved, at den faktisk reflekterer lyset. Billig pynterefleks fra en julebod er ikke det samme.
Lille lys, der blinker
En lille klemmelygte med rødt blinklys bag på jakken eller tasken gør dig synlig for cyklister, der ikke har lys på deres refleks. Det er cyklisterne, jeg er mest bange for, efter min tur i november. De kører stille og hurtigt.
Se hvor du træder: lys til fødderne
Refleks hjælper andre med at se dig. Men det hjælper dig ikke med at se den løse flise, rødderne på skovstien eller isen i hullet ved kantstenen.
Pandelampe eller lommelygte?
Jeg var skeptisk over for pandelampen. Jeg syntes, den så ud som noget til en minearbejder. Men den har én stor fordel: Du har begge hænder fri. Til gelænderet, til stavene, til hundesnoren eller til at tage fat, hvis du snubler.
Det, der virker for mig:
- Lyset peger skråt ned: Vip lampen, så lyskeglen rammer jorden et par meter foran dig. Så blænder du heller ikke dem, du møder.
- Ikke for skarpt: En meget kraftig lampe gør det sværere at se uden for lyskeglen. Brug den svage indstilling på oplyste veje og den stærke på mørke stier.
- Opladet før turen: Kulde dræner batterier hurtigere. Jeg lader min op om morgenen, så den er klar til eftermiddagsturen.
- Hovedbånd uden for huen: Så sidder den fast og glider ikke ned over øjnene.
En lille lommelygte i lommen er en god reserve. Telefonens lygte er en nødløsning, men jeg vil helst ikke gå med telefonen i hånden. Og den skal have strøm, hvis jeg skal ringe efter hjælp.
Skift ikke for brat mellem lys og mørke
Kig ikke direkte ind i forlygterne på en modkørende bil. Lad blikket glide ned til højre kant af vejen eller fortovet, til bilen er forbi. Det giver øjnene en chance for ikke at blive helt blændede. Og kommer du fra et oplyst sted, så stop et øjeblik ved overgangen til den mørke sti, før du går videre.
Vælg ruter uden overraskelser
Den rute, du kender i dagslys, er ikke den samme i mørke. Huller, kanter og trin, du aldrig lægger mærke til om sommeren, bliver pludselig farlige.
Gå ruten i dagslys først
Prøv din mørkerute en weekend i dagslys og læg mærke til de steder, hvor fortovet er skævt, hvor der er trappetrin uden gelænder, eller hvor gadelyset mangler. Så ved du, hvor du skal sætte farten ned. Jeg har tre steder på min fjordrute, hvor jeg ved, at der er en kant. Dem tager jeg altid langsomt.
Fortov og gadelys frem for genveje
Om vinteren går jeg den lidt længere vej ad villavejene med gadelys i stedet for stien gennem den lille skov. Det er mindre romantisk, men tryggere.
Er der hverken fortov eller cykelsti, så gå i venstre side af vejen. Så går du mod trafikken, kan se bilerne komme og træde ud i rabatten i god tid.
Undgå cykelstien
Det var min fejl i november. Det sidste stykke ad cykelstien virkede lettere end det våde fortov. Men cyklister forventer ikke fodgængere der, og de er svære at høre komme. Hold dig på fortovet, også selv om det er lidt mere besværligt.
Når det er glat
Våde blade, rimfrost og sne er værre i mørke, fordi du ikke kan se, hvor det er glat. På frostdage tager jeg brodder på, også om eftermiddagen, hvor temperaturen hurtigt falder igen efter solnedgang. Jeg har skrevet mere om, hvordan du finder brodder til ældre, som du selv kan få på, og som du tør gå med.
Tag korte skridt, sæt hele foden ned og hav hænderne ude af lommerne. Armene er en del af din balance.
Bliv ved med at gå – også når mørket kommer tidligt
I december går solen ned omkring kl. 15.40 i København og endnu tidligere i Nordjylland. Mange af os, jeg selv inklusive, har haft vintre, hvor gåturen bare stille og roligt forsvandt, fordi det var mørkt, når vi kom i tanke om den.
Det er ærgerligt, for den daglige tur gør meget for humøret, benene og balancen i den mørke tid. Det, der har hjulpet mig:
- Flyt turen til midt på dagen: Mellem kl. 11 og 14 er lyset bedst. Jeg går før frokost i december og januar og gemmer de mindre ting til eftermiddagen.
- Lav en fast aftale: Jeg går med min veninde Birthe tirsdag og torsdag. Hun ringer, hvis jeg ikke dukker op. Det er sværere at aflyse en anden end sig selv.
- Læg tøjet frem: Refleksvest, pandelampe og handsker ligger i en kurv ved hoveddøren fra november til marts. Så er der ingen undskyldninger.
- Gå med stave: Stavene giver to ekstra støttepunkter på ujævnt underlag. Er du ny, så læs, hvordan du kommer i gang med stavgang. Sæt refleksbånd om stavene, så bevæger de sig også i lyset.
- Gør det hyggeligt: En termokop med te, en lille omvej forbi kirken med de levende lys eller villavejen med julebelysning. En kort tur med noget at se på er bedre end ingen tur.
Klæd dig efter kulden, der kommer bagefter
Det bliver koldere, når solen går ned. Jeg har altid et ekstra lag på, når jeg går om eftermiddagen, fordi jeg ved, at jeg skal hjem i kulden. En tynd uldtrøje inderst holder varmen, også når du har svedt lidt. Jeg har skrevet om, hvordan du vælger uldundertøj, der ikke klør. Lyse handsker eller vanter er i øvrigt en lille ekstra refleks, når du rækker armen ud for at krydse vejen.
Og løber dine øjne i vand i blæsten, så er det endnu sværere at se i mørke. Jeg har samlet mine erfaringer om øjne, der løber i vand i kulde, og det meste af det gælder også på aftenturen.
Med hunden i mørket
Har du hund, kommer du ud, uanset om det er mørkt eller ej. Det er en gave om vinteren, men det kræver lidt ekstra.
Hunden skal også kunne ses. Et lysende halsbånd eller en refleksvest til hunden gør en stor forskel, især hvis den løber frem og tilbage i en lang line. En flexline i mørke er en snubletråd for cyklister og for dig selv. Jeg korter linen op, når det er mørkt, så hunden går tæt ved mig.
Og hav lyset på dig selv, ikke kun på hunden. Det er dig, der står på kanten af fortovet, når hunden skal snuse.
Når du går alene
Jeg går tit alene, og det er jeg glad for. Men i mørke gør jeg et par ting for at føle mig tryg:
- Sig, hvor du går: Jeg skriver en kort besked til min datter eller Birthe: “Går fjordturen nu, hjemme kl. 17.” Så ved nogen, hvor jeg er.
- Telefonen er opladet og i en inderlomme: Kulde dræner også telefonens batteri. I inderlommen holder den varmen.
- Gå et sted med andre mennesker: Villaveje, hvor folk går med hunde, eller stien ved idrætsanlægget, hvor der er lys og liv.
- Lyt til omgivelserne: Høretelefoner i begge ører gør det svært at høre cykler og biler. Lytter du til radio, så kun i det ene øre og lavt.
- Stol på din fornemmelse: Føles et sted ubehageligt, så vend om. Det er ikke at være pjattet. Det er at være klog.
Mange kommuner og foreninger har gågrupper, der også går om vinteren. Spørg på biblioteket eller i dit lokale aktivitetscenter.
Hvis uheldet er ude
Falder du, så bliv liggende et øjeblik og mærk efter, før du rejser dig. Har du slået hovedet, gør det ondt i hoften eller håndleddet, eller kan du ikke rejse dig, så ring efter hjælp. Rul om på siden, kom op på hænder og knæ, og brug en bænk, et hegn eller en lygtepæl som støtte, hvis du selv kan komme op.
Er du faldet flere gange, eller er du blevet bange for at gå ud, så tal med din læge. Der kan være en forklaring, som er værd at få undersøgt, fx medicin, blodtryk eller syn.
Det kan du kigge efter
Når jeg gør klar til mørketiden, er det de her ting, jeg sørger for at have i kurven ved hoveddøren:
- En refleksvest, der er stor nok til at sidde uden på en vinterfrakke
- Refleksbrikker i snor og refleksbånd til ankler og håndled, godkendt efter standarden
- En let, genopladelig pandelampe med vippefunktion og svag og stærk indstilling
- En lille lommelygte som reserve
- En klemmelygte med rødt blinklys til jakken eller tasken
- Brodder, du selv kan få på og af
- Lyse vanter eller handsker
- Lysende halsbånd eller refleksvest til hunden
- En termokop til en varm drik undervejs
Det behøver ikke være dyrt. Det vigtigste er, at du faktisk tager det på.
Ofte stillede spørgsmål
Er det farligt at gå tur i mørke, når man er over 60?
Ikke hvis du forbereder dig. De største risici er at blive overset af biler og cyklister og at falde over noget, du ikke kan se. Refleks lavt på kroppen, lys til fødderne og ruter med fortov og gadelys gør en stor forskel.
Hvor skal refleksen sidde?
Lavt og gerne der, hvor den bevæger sig. Bilernes nærlys rammer især ben og fødder. En refleksbrik i snor ved knæhøjde eller refleksbånd om anklerne er gode. En refleksvest er det bedste, fordi den kan ses fra alle sider.
Hvorfor ser jeg dårligere i mørke end før?
Med alderen lukker pupillen mindre lys ind, og linsen bliver mere uklar. Øjnene er også længere tid om at vænne sig til mørket og bliver lettere blændet. Bliver det pludselig meget værre, eller ser du glorier om lygterne, så tal med optikeren eller lægen.
Er en pandelampe bedre end en lommelygte?
For mange er den det, fordi du har begge hænder fri til gelænder, stave eller hundesnor. Vip lyset ned mod jorden, så du ikke blænder andre, og hav en lille lommelygte som reserve.
Hvordan bliver jeg ved med at gå tur om vinteren, når det er mørkt så tidligt?
Flyt turen til midt på dagen, hvor lyset er bedst, lav en fast aftale med en veninde eller en gågruppe, og læg refleks og lygte klar ved døren. En kort tur er bedre end ingen tur.
Til sidst
Jeg går stadig min tur langs fjorden hele vinteren. Frakken er den samme mørkegrå, men nu er der refleksbånd om anklerne, en vest i lommen og en lille lampe i panden, når jeg går det sidste stykke hjem. Og jeg går på fortovet, også når det er vådt.
Cyklisten fra november har jeg ikke set igen. Men jeg tænker på ham hver gang, jeg tager refleksen på. Han lærte mig noget vigtigt den aften, selv om ingen af os havde lyst til det.
Har du dine egne gode råd til at gå tur i mørket, så skriv til mig via kontaktsiden. Jeg læser det hele.
Topbillede – Illustrationsfoto: Jordan Rushton / Pexels
Billede i teksten – Illustrationsfoto: Rahul Thakuri / Pexels