Mange af os har strikket det meste af livet. Så kommer der en dag, hvor fingerleddene er stive om morgenen, tommelfingeren murrer efter en halv time med pindene, og det er fristende at lægge strikketøjet væk for altid.
Det behøver du ikke. Gigt i hænderne er meget almindeligt, især blandt kvinder efter 50, og Gigtforeningen nævner netop strikketøjet som noget, man ofte kan blive ved med, hvis man gør det på en lidt anden måde. Her er 12 rolige råd til at strikke med gigt i hænderne, så hobbyen kan blive i kurven ved sofaen.
Teksten her er praktiske erfaringer og ikke behandling. Har du ondt, hævede led eller er du usikker på, hvad det er, så tal med din læge.
Hvorfor gør det ondt at strikke, når man har gigt?
Når du strikker, laver de små led i fingrene og tommelfingeren den samme bevægelse tusindvis af gange. Mange holder samtidig fastere om pindene, end de tror. Det er hårdt for led, der i forvejen er ømme.
Den mest almindelige form i hænderne er slidgigt. Den sætter sig typisk i de yderste fingerled og i roden af tommelfingeren. Leddegigt er en anden sygdom, hvor leddene ofte er hævede, varme og stive i lang tid om morgenen. Den skal altid undersøges og behandles af lægen. Rådene nedenfor kan bruges ved begge, men de erstatter ikke en snak med lægen eller en ergoterapeut.
12 råd til at strikke med gigt i hænderne
1. Varm hænderne op, før du begynder
Stive led bliver ofte lidt smidigere af varme. Hold hænderne i en skål lunkent vand et par minutter, eller hold om en varm kop te, før du tager pindene frem. Et par fingerløse vanter eller håndledsvarmere i uld holder varmen, mens du strikker. Sid ikke og strik i et koldt rum.
2. Strik i korte pas
Det er sjældent strikningen i sig selv, der giver de onde aftener. Det er de lange stræk. Strik 15 til 20 minutter, læg arbejdet fra dig, og ryst hænderne løst. Sæt gerne et æggeur eller en alarm på telefonen, for tiden flyver, når man er i gang. Gigtforeningen anbefaler netop pauser og variation, når hænderne arbejder.
3. Hold løst om pinden
Mange strikker med et lille dødsgreb uden at vide det. Læg mærke til dine hænder i et par minutter. Er knoerne hvide, eller er tommelfingeren presset ind mod pinden? Prøv at lade pindene hvile i hånden og lade fingrene arbejde roligt. Det føles langsommere i starten og bliver hurtigt naturligt.
4. Vælg lette pinde med god friktion
Pinde af træ eller bambus er lette, føles varme og er en anelse mindre glatte end metal. Så glider maskerne ikke så let af, og du behøver ikke holde så fast. Tykkere pinde er også lettere at gribe om end de helt tynde. Mange med gigt bliver glade for pinde mellem 4,5 og 6 mm.
5. Prøv ergonomiske strikkepinde
Der findes pinde med trekantet eller firkantet profil, som ligger roligt i hånden og ikke ruller. Gigtforeningen nævner selv ergonomiske strikkepinde som en mulighed for at aflaste fingre og hænder. De koster lidt mere end almindelige pinde, så køb gerne ét par i den størrelse, du bruger mest, og mærk efter, før du køber et helt sæt.
6. Brug rundpind i stedet for lange jumperpinde
Lange jumperpinde bærer hele arbejdet på pindene og i hænderne. På en rundpind ligger vægten på wiren og i skødet. Det er en lille ændring, der gør en stor forskel, især på en trøje eller et større tørklæde. Du kan strikke frem og tilbage på en rundpind præcis som på lige pinde.
7. Vælg et garn, der er let og elastisk
Uld og uldblandinger giver sig, når du strikker, og er nemmere for fingrene end bomuld og hør, som er stive og tunge. Et lidt tykkere garn betyder også færre masker til den samme hue. Er du i tvivl om fibrene, har jeg skrevet en guide til hvilket garn du skal vælge.
8. Hold projekterne små
En hue, en halsedisse eller et par pulsvarmere kan strikkes i små portioner, og du kan mærke, at det går fremad. En stor sweater i tyndt garn kan derimod blive en byrde for både hænder og humør. Skal du nå gaver til jul, har jeg lavet en rolig plan i strik julegaver i oktober.
9. Sid godt og se godt
Når skuldrene trækker op mod ørerne, spænder hænderne også. Sid i en stol med armlæn, læg en pude i skødet, så arbejdet kommer op i en behagelig højde, og sørg for godt lys. Kan du se maskerne, behøver du ikke klemme dem.
10. Giv fingrene lidt bevægelse hver dag
Gigt kan ikke trænes væk, men blid håndtræning kan lindre og holde fingrene bevægelige. Åbn og luk hånden langsomt, og før tommelfingeren rundt til hver fingerspids. Gør det et par gange om dagen, gerne i lunkent vand. En ergoterapeut eller fysioterapeut kan lave et program, der passer til dine hænder. Bevægelse i det hele taget er også godt for leddene, for eksempel en tur med stavgang.
11. Skift mellem strik og hækling, eller prøv en strikkering
Strik og hækling belaster hånden forskelligt, så det kan være rart at skifte. Til hæklenålen findes skumgreb, der gør den tykkere at holde på. Er pindene blevet for svære, kan en strikkering være en løsning. Her lægger du garnet om små pigge og løfter maskerne over med en krog, og det kræver langt færre kræfter.
12. Lyt til de dårlige dage
Nogle dage er bedre end andre. På en dag, hvor leddene er hævede eller ømme, så lad strikketøjet hvile og find noget andet, der er rart. Læs en bog, lyt til en podcast, eller sæt et nyt projekt i gang på papiret. Der er flere idéer til stille aftener i hygge derhjemme i den mørke tid.
Hvornår skal du tale med lægen?
Kontakt din læge, hvis leddene er hævede, varme eller røde, hvis du er stiv i mere end en time om morgenen, eller hvis smerterne kommer hurtigt og ikke går over. Det kan være tegn på leddegigt eller noget andet, der skal behandles.
Har du slidgigt, kan lægen henvise dig til en ergoterapeut eller fysioterapeut. De kan vise øvelser, skinner og små hjælpemidler, der gør hverdagen lettere, også når det gælder strikketøjet.
Det kan du kigge efter
Når du skal købe ind til strikketøjet, er det her værd at have i tankerne:
- Pinde af træ eller bambus, eller ergonomiske pinde med trekantet eller firkantet profil
- Rundpinde med en blød, smidig wire
- Garn i uld eller en uldblanding, gerne lidt tykt
- Fingerløse vanter eller håndledsvarmere i blød uld
- Skumgreb til hæklenål eller en strikkering, hvis pindene er blevet for svære
Køb hellere ét godt par pinde, du kan lide at holde på, end et helt sæt, du ikke får brugt.
Ofte stillede spørgsmål
Er det skadeligt at strikke, når man har slidgigt?
Generelt ikke. Brug af hænderne er godt for leddene, så længe du holder pauser og varierer. Får du mere ondt dagen efter, er det et tegn på, at passene skal være kortere. Er du i tvivl, så spørg din læge eller en ergoterapeut.
Hvilke strikkepinde er bedst til gigt?
Mange har det bedst med lette pinde af træ eller bambus eller med ergonomiske pinde med trekantet eller firkantet profil. Tykkere pinde er nemmere at holde på end tynde, og en rundpind aflaster mere end lange lige pinde.
Hvilket garn er nemmest at strikke med for ømme fingre?
Et let og elastisk garn i uld eller en uldblanding, gerne lidt tykt. Bomuld og hør er stive og kræver flere kræfter i fingrene.
Hjælper det at strikke med handsker på?
Fingerløse vanter eller håndledsvarmere kan holde leddene varme, og mange synes, det gør strikningen rarere. Vælg dem tynde og bløde, så fingerspidserne er fri.
Strikketøjet kan godt blive i kurven
Gigt i hænderne betyder sjældent, at strikketøjet skal pakkes væk. Ofte er det nok at strikke lidt kortere ad gangen, holde hænderne varme og skifte til lettere pinde og et blødere garn. Start med ét af rådene i aften, og mærk efter, hvad dine hænder siger.