[lwptoc]
Mange der flytter i hus eller bygger sit køkken om drømmer om et ekstra stort køleskab i forhold til tidligere.
Jeg synes at der stadig er mange køleskabe med begrænsninger og dem kan du undgå ved at finde et stort og højt køleskab til din bolig.
I denne guide ser jeg på de bedste store køleskabe jeg har kunne finde og jeg har lagt mest værdi på udseende (fede køleskabe), praktiske forhold, kapaciteten, strømforbrug og naturligvis prisen.
Jeg kigger på nogle af de test der er lavet af store køleskabe og kigger de bedste anmeldelser igennem også, for at få de bedste tips til dig der læser denne guide.
Store fritstående køleskabe
De fritstående køleskabe giver dig bedst mulighed for et ekstra stort køleskab da der ikke er begrænsning i forhold til alle køkkenskabe.
Selvom køleskabet skal passe ind i et køkkenmodul, så har du ofte med en fritstående version flere muligheder i højden.
Fritstående køleskabe har bare mulighed for mere kapacitet, standard op til 402 liter, specialkøleskabe helt op til 1200 liter.
Stort køleskab med mest kapacitet
Hvis et stort køleskab betyder det køleskab der kan indeholde flest ting, så skal man se på kapaciteten.
Indtil videre er det køleskab jeg har kunne finde med mest kapacitet er dette køleskab fra Gram.
Et flot og stilrent fritstående køleskab set udefra og med masser af plads indvendigt. Jeg kan godt lide at køleskabet har to skuffer til grøntsager nederst og at der er hele 6 hylder i køleskabet som alle ser ud til at have god plads. I lågen er der også fin plads til de helt store sodavandsflasker hvis dette har betydning for dit køleskab.
Fordele: Stor kapacitet på 402 liter, mange hylder
Ulemper: Prisen er måske høj for de sidste liters kapacitet, men værdifuldt hvis dit køleskab altid er proppet. Her får du virkelig god plads.
Interessant specifikationer: 402 liter kapacitet og 153 KWh/år i forbrug. Fritstående køleskab.
Stort energivenligt køleskab fra Liebherr
Hvis du ønsker et stort energivenligt køleskab børste stål så er her mit bud på et god kandidat.
Liebherr Kef 4330-21 001 er kvalitet der giver dig hele 390 liters kølekapacitet og kun 97 kWh timer om året.
Et stort køleskab der virkelig er blandt de bedste for pengene og lavt støjniveau.
Lækkert håndtag med lukkemekanisme, så det altid er nemt at åbne.
Fordele: Stor kapacitet på 390 liter og bruger lidt strøm.
Ulemper: Svært at finde ulemper ved dette køleskab, jeg synes det har alt.
Interessant specifikationer: PowerCooling til hurtig nedkøling af friske madvarer, åbningsmekanisme i håndtag, BioCool og BluPerformance.
Store integrerbare køleskabe
Hvis du ønsker et køleskab integreret i dit køkken, så er der nogle begrænsninger der gør at de høje og store køleskabe ikke kan fås.
Men der er stadig forskel på udnyttelsen af kapaciteten og her kan du blive inspireret til nogle af de bedste store køleskabe og ting du skal holde øje med.
Som du kan se i dette indlæg så går fritstående standard køleskabe helt op til 402 liter og integrerbare er standard op til 319 liter.
Integrerbart stort køleskab mest for pengene
Hvis du er på udkig efter et stort integrerbart køleskab, så er der altså lidt begrænsninger i forhold til et fritstående køleskab.
Køleskabe der er integreret skal passe til køkkenlågerne og deres “faste” mål og derfor får man ikke helt samme kapacitet.
Da der ikke er så stor forskel på kapaciteten, så har jeg fundet det jeg synes giver mest for pengene, nemlig dette Bosch.
Jeg har valgt dette køleskab fordi jeg er fan af en ekstra hylde fremfor en hyld til flaske (eller remolade). Man får et lækkert køleskab med god udnyttelse af pladsen og til en ret fornuftig pris.
Fordele: 319 liter kapacitet, som må være det maximale for denne type. 7 hylder til imod “normale” 6
Ulemper: Ingen flaskeholder som hylde, men vurder hvor vigtigt dette egentlig er, når der er plads i lågen også.
Interessant specifikationer: 319 liter kapacitet og 144 Kwh/år i forbrug. Integrerbart køleskab.
Stort integreret køleskab med gode anmeldelser
Hvis du elsker ekstra funktioner og detaljer i dit køleskab, men stadig vil holde dig indenfor et fornuftigt budget, så har Siemens her dit køleskab.
I forhold det foregående køleskab fra Bosch, så får du her et skridt op med teknik og funktion, som gør det lidt lækkert.
Dette Siemens er næste skridt op prismæssigt uden at blive urimeligt, her synes jeg du får et super køleskab for pengene også.
Siemens KI81RAFE1 IQ500 giver dig praktiske funktioner der gør at grøntsager holder længere og “Super Køl” der sørger for at køleskabet booster i 6 timer og kølere nye madvarer hurtigere ned.
Super køl kan være rigtig praktisk hvis du har eks. kød og fisk du gerne vil have kølet hurtigt ned, eller måske nogle ekstra drikkevarer fordi du får gæster.
Fordele: 319 liter kapacitet som er blandt de største køleskabe. Masser af fede funktioner. 7 hylder + flaskehylde. LAVT energiforbrug sammenlignet med de andre.
Ulemper: Anmeldere ønsker samme gode belysning i toppen som i resten af køleskabet.
Interessant specifikationer: 319 liter kapacitet og 115 KWh/år i forbrug. Integreret køleskab.
Gode råd til køb af køleskab
Alle de store køleskabe i dette indlæg har alle deres fordele, ulemper og specielle funktion, og for at gøre det overskueligt, så har jeg ikke nævnt alle ved hvert produkt.
I stedet har jeg her til sidst samlet en masse gode råd som du skal tænke over når du vælger dit køleskab, måske ting du ikke helt havde tænkt over.
Integreret køleskab eller ej
Når du starter din søgning på store køleskabe, så skal du først og fremmest tage stilling til om det er integreret eller fritstående køleskab du skal have.
Dit valg får betydning for hvor stort køleskab du kan få i forhold til kapacitet, men mere om det i næste afsnit.
Størrelsen på dit køleskab
Hele temaet for dette indlæg er at finde et stort køleskab der kan have alle de madvarer og drikke du bruger til dagligt, og helst uden at det skal pakkes til kanten altid så intet er til at finde.
Hvis du står i en situation hvor du skal vælge mellem fritstående og integreret køleskab, og størrelsen på køleskabet er vigtigere en det æstetiske i at køleskabet er integreret, så er synes jeg klart at valget bør falde på et fritstående køleskab. Tænk godt over hvad der er vigtigst her.
Man kan selvfølgelig have et køkken hvor køleskabet er placeret et sted hvor alt andet en integrerbart vil forstyrre hele dit køkkens generelle look, og så er den integrerbare løsning dog vejen at gå.
Det du skal tænke over er at du som standard kan få 80 liter mere køleskab med et fritstående.
Strømforbrug på stort køleskab
Et stort køleskab bruger klart nok mere strøm end et mindre køleskab, så det skal du også tage stilling til hvis du er meget økonomisk bevidst.
Jeg har observeret at de store køleskabe alle sammen ikke ligger i top når det drejer sig om at være super strømbesparende.
Men det jeg ville holde mere øje med er om man genvinder pengene ved at vælge et lidt dyrere (og bedre) køleskab som bruger mindre strøm.
Læg eksempelvis mærke til de to integrerbare køleskabe i dette indlæg hvor stor forskel der trods alt er.
Flaskehylde eller ej
Overvej om du skal have en specifik flaskehylde i dit køleskab. Drømme du om altid kølig hvidvin på køl og det også er noget du virkelig bruger, så er det fedt at have.
Mange flaskehylder er ikke store nok til en champagneflaske pga. tykkelsen i bunden.
Hvis du i ny og næ skal have lidt kølig champagne eller vin, så overvej om du ikke heller vil lægge det på en hylde, og dermed have mere plads til “normale” dage.
Jeg kan kun sige at vi ikke rigtig bruger vores til andet end ketchup og remolade.
Hvordan er lågen indrettet?
I et højt og stort kølskab kan du have to rækker over hinanden med mælk, remolade og drikkevarer. Så slipper du for at have det liggende på hylderne med risiko for at det løber ud.
Er der hylder nok til smør, små flasker, dåser m.m.
Hold øje med lågen når du sammenligner køleskabe og står foran dit valg.
Spiser du mange grøntsager?
Langt de fleste store køleskabe har to skuffer til grøntsager hvor de begge har forskellige indstillinger. Typisk er den ene grøntsagsskuffe til kartofler, løg, hvidløg, selleri og gulerødder med en indstilling der ikke er så “fugtig” som den anden skuffe. Den anden skuffe er til salat, selleri, agurk og andre grøntsager der kræver lidt mere fugtige forhold for at holde sig friske.
Men hvis du ikke rigtig går meget op i grøntsager, så kan et køleskab med en enkelt skuffe sagtens være fint for dig, dog er det svært efterhånden at finde et højt køleskab med kun én skuffe.
Hurtig nedkøling af drikkevarer
Nogle køleskabe har en super køl og fast freeze funktion der lige giver køleskabet et kulde-boost.
Det kan bruges hvis du har nogle madvarer du rigtig gerne vil have bliver kølet hurtigt ned såsom fisk.
Det kan også være at du får gæster og du har været lidt sent ude med køb af drikkevarer og du gerne vil køle dem ned lidt ekstra hurtigt. Eller hvis der faktisk er fest og drikkevarerne skal holde sig kolde, men køleskabet åbnes ofte. Så kan man lige slå “Super Køl” til i 6 timer, og så slår den slev fra igen.
I øvrigt bør du tjekke min artikel om mini cola køleskab hvis du vil have et ekstra køleskab til altid kolde drikke.
Afslutning
Tak fordi du læste med i denne guide til et stort køleskab.
Jeg håber at de gode råd og tips kunne hjælpe dig på vej mod det helt rigtige køleskab for dig.
Tag gerne et kig rundt her på bloggen for andre spændende artikler og bolig og livsstil.
Og læs blandt andet hvordan du finder en god gave til hjemmet
eller måske leder du efter en lysestage til væg ?