Da jeg var barn, fik jeg en uldundertrøje af min mormor hver vinter. Den var hvid, kradsede som en skuresvamp og sad så stramt i halsen, at jeg trak i den hele vejen til skole. I mange år sagde jeg derfor nej tak til alt, hvad der hed uld tæt på kroppen. Jeg tog hellere to bomuldsbluser og en fleece på og frøs alligevel.
Det ændrede sig for nogle vintre siden. Jeg var lige fyldt 60, sad meget mere stille end før, og opdagede, at jeg frøs indendørs, selv med 21 grader på termostaten. En veninde fra stavgangsholdet lagde sin ene arm i min hånd og sagde: “Mærk.” Hun havde en tynd merinotrøje på under sin bluse. Den var blød som en T-shirt. Samme vinter købte jeg min første, og i dag har jeg fire trøjer og to par lange underbukser, som jeg bruger fra oktober til april.
Den her guide handler om uldundertøj til ældre kvinder. Ikke om skiundertøj til fjeldet, men om det tøj, du har på under din almindelige bluse, når du går tur, står ved julemarkedet, sidder i kirken eller bare vil have varmen i stuen. Du får forklaret, hvorfor noget uld klør og andet ikke gør, hvilken tykkelse du skal vælge, hvad du skal se efter i pasformen, når kroppen har ændret sig, og hvordan du vasker det, så det holder i mange år.
Hvorfor fryser vi mere efter 60?
Først en lille trøst: Du bilder dig det ikke ind. Mange kvinder oplever, at de fryser lettere med alderen. Der er flere grunde, og de hænger ofte sammen.
Vi har typisk lidt mindre muskelmasse end før, og musklerne er en del af kroppens varmeværk. Vi bevæger os måske også mindre i løbet af dagen. Sidder du to timer med en bog eller et strikketøj, producerer kroppen ikke meget varme. Huden bliver tyndere med årene, og mange har koldere hænder og fødder end tidligere.
Hertil kommer, at mange af os er blevet mere sparsommelige med varmen. Jeg kender flere, der har skruet ned til 19 eller 20 grader i stuen, og så skal varmen komme et andet sted fra.
Et vigtigt forbehold: At fryse kan også have med helbredet at gøre. Lavt stofskifte, blodmangel, kredsløbsproblemer og nogle typer medicin kan give kuldefølelse. Bliver dine fingre hvide eller blålige i kulde, fryser du pludselig meget mere end før, eller følger der træthed eller vægtændringer med, så tal med din læge. Uldundertøj er rart, men det er ikke en løsning på noget, der bør undersøges.
Hvorfor uld – og ikke bare en ekstra fleece?
Jeg prøvede alt muligt, før jeg gav uld en chance igen: bomuldsundertrøjer, fleecetrøjer og en syntetisk “thermo-trøje” fra et supermarked. Forskellen mærkede jeg første gang, jeg gik en lang tur i blæsevejr og bagefter satte mig ind i en varm bil.
I bomulden blev jeg svedig på vej op ad bakken, og da jeg stod stille bagefter, sad den fugtige trøje koldt på ryggen. Den syntetiske trøje holdt mig tør, men den begyndte at lugte efter én dag, og den føltes klam, når jeg kom ind i varmen. Uldtrøjen var anderledes. Den føltes ikke våd, selvom jeg havde svedt lidt, og den lugtede ikke, selvom jeg brugte den tre dage i træk.
Det hænger sammen med uldens egenskaber:
- Den holder varmen, også når den er lidt fugtig. Uldfibrene kan optage en del fugt, før de føles våde.
- Den lugter mindre. Mange kan bruge en uldtrøje flere dage, hvis den luftes mellem gangene.
- Den isolerer uden at være tyk. En tynd uldtrøje under en bluse fylder næsten ingenting, men gør en mærkbar forskel.
- Den er behagelig over et bredt temperaturspænd. Du kan gå fra kulde udenfor til varme indenfor uden at blive kogt med det samme.
En fleece er god som mellemlag, men den ligger ikke tæt på kroppen, og den transporterer ikke fugten væk på samme måde. Den bedste kombination for mig er tynd uld inderst, almindeligt tøj i midten og en vindtæt jakke yderst.
Kradser uld? Sådan finder du uldundertøj, der ikke klør
Det her er det vigtigste afsnit, hvis du har dårlige minder fra barndommen. Det er ikke ulden i sig selv, der klør. Det er tykkelsen på fibrene. Grove fibre er stive, og når de spidse ender presser mod huden, prikker det. Fine fibre bøjer i stedet for at stikke.
Mikron: det lille tal, der gør hele forskellen
Uldfibrenes tykkelse måles i mikron, altså tusindedele af en millimeter. Står der et tal på mærket eller i produktbeskrivelsen, så kig efter det. Som tommelfingerregel:
- Under ca. 19 mikron: meget fin merinould, som de fleste kan have direkte på huden. Ofte kaldt “superfin” eller “ekstrafin”.
- Ca. 19-23 mikron: almindelig merinould. Mange har det fint med den, men følsom hud kan mærke den.
- Over ca. 24 mikron: grovere uld, som passer bedre til strik, sokker og yderlag end til undertøj.
Mange danske og nordiske mærker til undertøj bruger merino i den fine ende, men tallet står ikke altid på. Så må du bruge fingrene: Gnid stoffet mod indersiden af dit håndled eller mod halsen, ikke mod fingerspidserne. Fingerspidserne er hårdføre. Halsen afslører med det samme, om det vil klø.
Uld og silke
En blanding af uld og silke, ofte omkring 70 procent uld og 30 procent silke, er min personlige favorit til de dage, hvor jeg skal sidde længe stille. Silken gør stoffet glattere og lidt køligere mod huden, og trøjen glider let under en bluse uden at sætte sig fast. Den er typisk lidt mere sart at vaske, så læs mærket.
Tolags-uld med bomuld eller bambus mod huden
Er din hud meget følsom, findes der undertøj, hvor inderlaget er bomuld eller viskose af bambus, og yderlaget er uld. Du får varmen fra ulden, men mærker den ikke direkte. Ulempen er, at trøjen bliver lidt tykkere og ikke er helt lige så god til at håndtere fugt. Til stillesiddende brug indendørs er den et fint kompromis.
Angora og “rygvarmere”
I butikker med varer til seniorer ser du ofte angoraundertøj, rygvarmere og knævarmere. Angora er meget varmt og blødt, og mange med ømme lænder er glade for en rygvarmer. Det fnugger dog mere og kan være meget varmt, så det er mest til stillesiddende brug. Har du ondt i ryggen, så tal med lægen eller fysioterapeuten om årsagen. En rygvarmer kan være rar, men den behandler ikke noget.
Sømme og mærker
Selv den blødeste uld kan gnave, hvis sømmene er tykke. Se efter flade sømme, især på skuldrene og i siderne, og et trykt mærke i nakken i stedet for et syet. Har trøjen et syet mærke, så klip det forsigtigt af langs sømmen. Det har jeg gjort på dem alle.
Hvilken tykkelse skal du vælge?
Mange producenter angiver stoffets vægt i gram pr. kvadratmeter. Det er et nyttigt tal, fordi det fortæller, hvor varmt stoffet er. Står der ikke noget, kan du gå efter beskrivelser som “let”, “medium” og “varm”.
- Ca. 150-180 g/m²: let. Godt til hverdag indendørs, under bluser og kjoler, og til dig, der har hedeture og ikke vil have for varmt.
- Ca. 200-250 g/m²: medium. Mit hverdagsvalg fra november til marts. God til gåture, indkøb og en eftermiddag i en kold kirke.
- Over ca. 250 g/m²: varm. Til at stå stille i kulde: julemarked, kirkegården, fodboldbanen med barnebarnet eller efter en dukkert i havet.
Mit råd er at starte med en let eller medium trøje. Den kan du bruge flest dage. Mange køber den tykkeste, fordi de fryser, og opdager så, at den er for varm i bussen og i supermarkedet. Det er bedre at kunne tage et lag mere på udenpå.
Pasform efter 60: det her skal du kigge efter
Kroppen ændrer sig, og meget undertøj er skåret til unge, slanke og aktive kroppe. Her er de ting, jeg har lært at kigge efter.
Trøjen skal være lang nok
Den skal dække lænden, også når du bøjer dig frem for at binde snørebånd eller luge et bed. En trøje, der kravler op og efterlader en kold stribe hud i lænden, er det mest irriterende, jeg ved. Mål gerne en af dine yndlingsbluser og sammenlign med målene på trøjen. Mange mærker laver modeller, der er et par centimeter længere end sportsundertøj.
Halsudskæringen skal passe til dit tøj
Det er her, mange fortryder deres køb. En høj rund hals stikker frem i udskæringen på en bluse eller en kjole. Tænk over, hvad du oftest har udenpå:
- Under bluser med rund hals: en lidt dybere rund hals.
- Under skjorter og V-hals: V-hals eller en chemisetop med smalle stropper.
- Til kolde dage alene under en cardigan: en høj hals eller en lille rullekrave, som også varmer nakken.
Ærmer og ærmelængde
Lange ærmer er varmest, men de kan blive klumpede under en stram blusearm. En trøje med trekvartærmer er god under en kjole eller en bluse med vide ærmer. Er dine skuldre ømme, så vælg en model med raglanærmer, hvor sømmen går skråt fra halsen. Den er lettere at få armene ind i.
Lange underbukser, der ikke snærer om maven
Det her er afgørende for mange kvinder efter overgangsalderen, hvor maven ofte er blevet lidt blødere. Vælg en model med høj talje og en bred, blød linning. En smal, stram elastik ruller ned og skærer ind, når du sidder. Prøv underbukserne siddende, ikke kun stående. Og tænk over længden: Til bukser er ankellange bedst. Under en kjole med støvler kan knælange være nok.
Størrelsen
Uldundertøj skal sidde tæt for at virke, men ikke stramt. Der skal være kontakt med huden, så fugten kan komme væk, men stoffet må ikke trække eller lave ruller. Er du mellem to størrelser, så vælg den største i trøjen, hvis du har lidt mave eller bryst, og den mindste i underbukserne, hvis de har en god linning. Ulden giver sig lidt med brug.
Let at få på med stive fingre eller skuldre
Har du gigt i hænderne eller en skulder, der driller, så findes der undertrøjer med lukning fortil, enten knapper eller trykknapper, så du ikke skal løfte armene over hovedet. Det kan også være en løsning til en mor eller svigermor, der får hjælp til at klæde sig på. En cardigan i tynd uld kan bruges på samme måde.
Lag på lag: sådan bruger du uldundertøj under almindeligt tøj
Den største fordel ved tynd uld er, at ingen kan se, at du har den på. Du kan stadig gå i dit almindelige tøj, bare uden at fryse. Her er mine faste kombinationer.
Til en almindelig hverdag: tynd langærmet uldtrøje, en bluse eller skjorte, og en cardigan. Varmt nok i et hus med 20 grader, og cardiganen kan tages af, når du laver mad.
Til gåturen: medium uldtrøje, en tynd fleece eller strik, og en vindtæt jakke. Lange underbukser under bukserne, hvis det blæser. Går du med stave, bliver du varm undervejs, så vær klar til at åbne jakken. Se også mine råd om at komme i gang med stavgang, hvor påklædning i lag også er et af tipsene.
Under en kjole til jul og fest: chemisetop eller trøje med dyb udskæring i uld og silke, og knælange uldbukser eller uldstrømpebukser. Til julefrokost i et køligt forsamlingshus har det reddet mig mere end én gang.
Til at stå stille i kulde: den varmeste trøje, lange underbukser, uldsokker, en ekstra strik og en dunjakke. Det er her, ulden for alvor gør forskel.
Har du en lille garderobe med få, gode stykker tøj, passer tynd uld rigtig godt ind. Det gør, at du kan bruge de samme bluser og bukser hele året. Jeg har skrevet mere om det i guiden til den tidløse basisgarderobe efter 55.
Farver, der ikke skinner igennem
Hvid uld under en lys bluse skinner ofte mere igennem end man tror. En hudfarvet eller lysegrå nuance, nogle mærker kalder den “nude” eller “sand”, er næsten usynlig under lyse skjorter. Under mørke bluser er sort eller marineblå bedst. Jeg har to i en lys nude og to i sort, og det dækker alt, hvad jeg går i.
Uld og tør eller følsom hud
Mange kvinder over 60 har tør hud, især på benene om vinteren. Tør hud er mere følsom over for alt, der gnider, også uld. Er det dit problem, så start med en meget fin merino under 19 mikron eller en uld-silke-blanding, og smør dig ind med en fed, parfumefri creme et stykke tid før du tager undertøjet på, så cremen er trukket ind. I mit indlæg om tør hud på benene om vinteren kan du læse flere råd om, hvordan du passer på huden i den kolde tid.
Nogle mennesker tåler ikke uld tæt på huden, uanset hvor fin den er. Har du eksem, eller får du rødme, udslæt eller kløe, der ikke går væk, når du tager trøjen af, så stop med at bruge den og tal med din læge eller et apotek. Så er tolagsundertøj med bomuld eller bambus inderst et bedre valg.
Vask altid nyt undertøj, før du bruger det første gang. Det fjerner rester fra produktionen og gør ofte stoffet blødere.
Hedeture og nattesved: kan uld være et godt valg?
Det lyder måske mærkeligt at anbefale uld til en, der har hedeture. Men flere af mine veninder i overgangsalderen har det bedre i en tynd uldtrøje end i bomuld. Bomuld bliver våd og kold, når hedeturen er ovre. Tynd uld føles ikke på samme måde våd og kan gøre skiftet mellem varm og kold mere behageligt. Det er en erfaring og ikke en garanti, og nogle synes stadig, at uld er for varmt. Prøv dig frem med en let kvalitet, og tag den af, hvis du får det for varmt.
Til natten er en tynd natkjole eller T-shirt i let uld eller uld og silke et valg, som nogle kvinder med nattesved er glade for. Kombinér den med en dyne, der ikke er for varm. Er hedeturene meget voldsomme eller påvirker din søvn og dit humør, så tal med din læge, for der findes hjælp.
Sådan vasker du uldundertøj, så det holder
Uldundertøj er ikke billigt, så det er værd at passe på det. Den gode nyhed er, at du ikke behøver at vaske det ret tit. Jeg lufter mine trøjer på en bøjle om natten og vasker dem cirka efter fire-fem gange brug, medmindre jeg har svedt meget.
- Brug uldprogrammet på 30 grader, eller håndvask i lunkent vand. Det meste moderne merinoundertøj tåler uldprogram i maskinen. Læs altid mærket.
- Brug et uldvaskemiddel uden enzymer. Almindeligt vaskemiddel indeholder ofte enzymer, der nedbryder protein, og uld er protein. Det gør stoffet tyndt og hullet over tid.
- Drop skyllemiddel. Ulden har ikke brug for det, og det kan gøre den dårligere til at håndtere fugt.
- Undgå at gnide og vride. Rul tøjet ind i et håndklæde og tryk vandet ud.
- Tør det liggende på et tørrestativ, ikke over en radiator og aldrig i tørretumbler. Varme og bevægelse får ulden til at filte og krympe.
- Vask det med andet uld eller sarte ting, så det ikke bliver slidt af jeans og håndklæder.
Små huller i undertøj af uld skyldes oftest slid, for eksempel fra en taske eller en sikkerhedssele, eller møl i skabet. Om sommeren pakker jeg mine rene trøjer i en lufttæt pose med en pose lavendel. Det hjælper mig med at holde orden på det, og jeg har ikke haft møl i dem siden.
Uld i et fælles vaskeri
Bor du, eller din mor, et sted, hvor tøjet bliver vasket i et fælles vaskeri, kan uld være et problem. Det bliver ofte vasket ved 60 grader og tumbles, og så krymper det. Vælg uld mærket “superwash”, som tåler maskinvask bedre, og aftal med personalet, hvordan det skal vaskes. Jeg har skrevet om det i min guide til julegave til mor på plejehjem, hvor jeg selv lærte det på den hårde måde.
Hvad koster godt uldundertøj, og hvor meget skal du have?
Priserne svinger meget. En langærmet undertrøje i merinould fra et dansk eller nordisk mærke koster ofte et sted mellem 300 og 600 kroner, og lange underbukser omtrent det samme. Uld og silke og tolagsmodeller er ofte i den høje ende. Billige modeller med en lille procentdel uld blandet med syntetisk fiber findes også, men tjek, hvor meget uld der egentlig er i. Står der 20 procent uld, er det mest et syntetisk produkt.
Til en almindelig dansk vinter klarer de fleste sig fint med:
- 2 langærmede trøjer i let eller medium kvalitet, så du har én i vask og én på
- 1 par lange underbukser eller uldleggings
- 1 top eller chemise til under kjoler og festtøj
- gerne 2-3 par uldsokker
Køb hellere få gode stykker end mange billige. Mine første to trøjer bruger jeg stadig efter fem vintre.
Det kan du kigge efter
Når du står i butikken eller kigger på nettet, kan denne liste hjælpe dig til at finde det rigtige:
- Merinould under ca. 19 mikron eller betegnelsen “superfin”, hvis du er følsom
- Uld og silke, hvis du vil have et glat, let stof til kjoler og festtøj
- Tolags-undertøj med bomuld eller bambus inderst, hvis du ikke tåler uld direkte på huden
- Langærmet trøje med ekstra længde i ryggen, så lænden er dækket
- Lange underbukser med høj talje og bred, blød linning
- Hudfarvede eller lysegrå nuancer til lyse bluser, sort til mørke
- Flade sømme og trykt nakkemærke
- Undertrøje med lukning fortil, hvis du har gigt eller stive skuldre
- Uldvaskemiddel uden enzymer og et tørrestativ, hvor tøjet kan ligge fladt
- Uldsokker og eventuelt en rygvarmer til de koldeste dage
Uldundertøj som julegave
Uldundertøj lyder måske ikke romantisk under juletræet, men det er en af de gaver, jeg selv er blevet gladest for. Den bliver brugt hver dag i fem måneder om året. Den er særlig god til en mor, svigermor eller veninde, der fryser, men som ikke selv vil bruge pengene.
Et par råd, hvis du giver det i gave:
- Find størrelsen ved at kigge diskret på mærket i en bluse, hun bruger meget.
- Vælg en neutral farve, som en lys nude, grå eller sort.
- Gå efter en let eller medium kvalitet, der kan bruges flest dage.
- Læg en lille seddel med vaskeråd i pakken. Det er den bedste måde at sikre, at gaven ikke ender i tørretumbleren.
- Spørg butikken om byttemuligheder, og læg byttesedlen i pakken.
Typiske fejlkøb, du kan undgå
Jeg har selv lavet de fleste af dem, så tag gerne ved lære:
- Den tykkeste trøje som den første. Den er for varm til de fleste dage og ender bagerst i skuffen.
- Sportsundertøj i stramt “kompressionssnit”. Det er lavet til løb, ikke til at sidde i en lænestol, og det snærer.
- Hvid trøje under hvid bluse. Den kan ses tydeligt.
- Høj hals under alle bluser. Den stikker frem og irriterer.
- Underbukser med smal elastik. De ruller ned og skærer ind, især når du sidder.
- Almindeligt vaskemiddel og tørretumbler. Så holder selv den dyreste trøje kun én sæson.
- At købe uden at mærke på stoffet. Gnid det mod halsen eller håndleddet, før du køber, hvis du kan.
Ofte stillede spørgsmål
Hvilket uldundertøj klør ikke?
Fin merinould under cirka 19 mikron, uld blandet med silke, og tolagsundertøj med bomuld eller bambus inderst er de mest skånsomme valg. Kig efter flade sømme og et trykt nakkemærke, og vask tøjet, før du bruger det første gang.
Er uldundertøj godt til ældre kvinder, der fryser indendørs?
Mange har glæde af en tynd eller medium uldtrøje under en almindelig bluse, fordi den holder varmen uden at fylde. Fryser du meget mere end før, eller får du hvide eller blålige fingre i kulde, så tal med din læge, da det kan have andre årsager.
Kan man bruge uldundertøj, hvis man har hedeture?
Nogle kvinder synes, at tynd uld er mere behagelig end bomuld, fordi den ikke føles våd og kold efter en hedetur. Andre synes, at det er for varmt. Vælg en let kvalitet, og prøv dig frem.
Hvor tit skal man vaske uldundertøj?
Ikke så tit som bomuld. Mange lufter trøjen mellem gangene og vasker den efter nogle dages brug. Brug uldprogram ved 30 grader og et uldvaskemiddel uden enzymer, og tør tøjet liggende.
Kan uldundertøj komme i tørretumbler?
Nej, som udgangspunkt ikke. Varme og bevægelse får ulden til at filte og krympe. Selv uld mærket “superwash” bør tørre liggende, medmindre mærket siger noget andet.
Hvilken størrelse skal jeg vælge i uldundertøj?
Uldundertøj skal sidde tæt, men ikke stramt. Er du mellem to størrelser, så vælg den største i trøjen og prøv underbukserne siddende for at mærke, om linningen snærer.
Hvad er forskellen på merinould og almindelig uld?
Merinould kommer fra merinofår og har tyndere fibre end almindelig uld. Det gør den blødere og mere velegnet tæt på huden. Grovere uld er bedre til strik, sokker og yderlag.
Varme er et lille, dagligt velvære
Det tog mig mange år at give uld en ny chance, og jeg fortryder, at jeg ventede så længe. En tynd, blød trøje under blusen har gjort mine vintre mere behagelige, både på gåturen og i lænestolen. Begynd med én god trøje i en let kvalitet og en neutral farve, og mærk forskellen i en uge. Så ved du, om du vil have flere.
Har du et spørgsmål om uldundertøj, eller har du et mærke, du er særlig glad for, så skriv gerne til mig via kontaktsiden.
Topbillede – Illustrationsfoto: cottonbro studio / Pexels
Billede i teksten – Illustrationsfoto: Arina Krasnikova / Pexels