Oktober er brystkræftmåned, og mange steder dukker de lyserøde sløjfer op i butikker, på jakkeslag og i avisen. Kræftens Bekæmpelse samler i disse uger ind med kampagnen Støt Brysterne. Det er en god anledning til at tale om noget, der vedrører rigtig mange af os: screening for brystkræft.
Brystkræft er den hyppigste kræftform blandt kvinder i Danmark. Ifølge Sundhedsstyrelsen får omkring 4.850 kvinder diagnosen hvert år, og ifølge Kræftens Bekæmpelse forventes cirka 1 ud af 8 danske kvinder at få sygdommen i løbet af livet. Den er mest almindelig efter 60. Den gode nyhed er, at brystkræft er en af de kræftformer, hvor overlevelsen er bedst, og jo tidligere den bliver opdaget, jo bedre er mulighederne for behandling.
Her får du en rolig og praktisk guide til, hvem der bliver inviteret, hvordan undersøgelsen foregår, hvad du gør på dagen, og hvorfor det stadig er vigtigt at kende sine bryster, når invitationerne stopper.
Hvem bliver inviteret til screening for brystkræft?
I Danmark får alle kvinder mellem 50 og 69 år tilbud om screening for brystkræft cirka hvert andet år. Det har været sådan i hele landet siden 2009. Du skal ikke selv gøre noget for at komme med. Din region sender en invitation med en tid, typisk i e-Boks eller Digital Post.
- Den første invitation kommer inden for et år, efter du er fyldt 50.
- Derefter bliver du inviteret igen cirka to år efter din seneste undersøgelse eller invitation.
- Den sidste invitation får du, når du er 68 eller 69 år.
- Har du tidligere været behandlet for brystkræft, bliver du inviteret, til du er omkring 79 år.
Undersøgelsen er gratis og frivillig. Sundhedsstyrelsen anbefaler screeningen ud fra en samlet vurdering af fordele og ulemper, men understreger samtidig, at det er dit eget valg. Passer tiden ikke, kan du kontakte screeningssekretariatet i din region og få en ny. Telefonnummeret står i invitationen.
Sådan foregår mammografien
Screeningen er en mammografi, altså en røntgenundersøgelse af begge bryster. Den foregår på en mammografiklinik, som nogle steder ligger på et sygehus og andre steder i et sundhedshus. Det er en radiograf, der tager billederne, og der er normalt ingen læge til stede. Billederne bliver vurderet bagefter.
Du klæder dig af foroven og står foran apparatet. Radiografen placerer det ene bryst på en plade, og en anden plade sænkes ned og presser brystet fladt i nogle få sekunder. Der tages normalt to billeder af hvert bryst, et lige ovenfra og et lidt fra siden. Selve undersøgelsen tager kun et par minutter.
Gør det ondt?
De fleste synes, at det er ubehageligt, men presset varer kort. Det kan gøre mere ondt, hvis brysterne er ømme eller spændte i forvejen. Sig det gerne til radiografen, hvis du er nervøs eller har ondt. Det er en helt almindelig besked for dem, og de kan forklare dig, hvad der sker undervejs.
Det kan du gøre på dagen
Et par små ting gør besøget nemmere og billederne bedre:
- Spring deodorant, pudder, parfume, olie og creme over i armhulerne og på og under brysterne på dagen. Det kan give skygger på billederne, som kan blive tolket forkert. Brug din creme om aftenen i stedet, som du gør i din hudplejerutine til moden hud.
- Tag tøj på i to dele, fx bukser eller nederdel og en bluse eller trøje. Så skal du kun tage tøjet af foroven. Gode, enkle basisvarer som dem i den tidløse basisgarderobe er lige til den slags dage.
- Tag en blød bh med, eller en, du nemt kan tage af og på. Mange synes, det er rart at have noget behageligt at tage på bagefter.
- Kom i god tid, så du ikke skal skynde dig. Ro i kroppen gør det nemmere at slappe af i skuldrene, når brystet skal placeres.
- Planlæg noget rart bagefter. En kop kaffe med en veninde, en gåtur eller en stille eftermiddag i sofaen. Det er en lille ting, men den gør dagen til mere end en undersøgelse.
Hvornår får du svar?
De fleste steder i landet får du svar inden for cirka 10 hverdage, typisk i e-Boks. Svaret bliver også sendt til din egen læge, medmindre du har fravalgt det. Ifølge Kræftens Bekæmpelse får de allerfleste, omkring 98 procent, at vide, at billederne ikke viser tegn på kræft.
Hvis du bliver kaldt til en ny undersøgelse
Et brev om, at du skal undersøges igen, er ikke det samme som en kræftdiagnose. Det betyder, at billederne alene ikke er nok til at udelukke kræft. Du får så tilbudt en klinisk mammografi, normalt senest 14 dage efter, at billederne er vurderet. Her bliver brysterne undersøgt af en læge, der tages flere røntgenbilleder, og ofte laves der også en ultralydsscanning og måske en vævsprøve.
Mange gange viser det sig at være noget godartet, fx en cyste eller en fedtknude. Så bliver du bare inviteret til screening igen om cirka to år. Viser undersøgelsen kræft, kommer du videre i et såkaldt kræftpakkeforløb, hvor udredning og behandling er planlagt, så der ikke går unødig tid.
Ventetiden kan være hård. Det er helt i orden at tage nogen med til undersøgelsen og at bede om at få forklaret tingene en gang til.
Fordele og ulemper ved screening
Det kan være godt at vide, at screening ikke kun har fordele. Mammografi kan opdage knuder, der er så små, at du ikke selv kan mærke dem, og det giver bedre chancer for skånsom behandling og helbredelse. Til gengæld kan undersøgelsen give falsk alarm, og nogle gange finder man forandringer, som aldrig ville have nået at give problemer. Ingen undersøgelse fanger heller alt.
Derfor er det en god idé at læse informationen i invitationen og tage stilling selv. De fleste vælger at tage imod tilbuddet, men du bestemmer.
Kend dine bryster – hele livet
Kræftens Bekæmpelse anbefaler ikke længere, at man systematisk undersøger sig selv på faste dage. Forskningen har ikke vist, at det i sig selv forbedrer overlevelsen. Men det er vigtigt, at du kender dine bryster og lægger mærke til, om de ser ud og føles, som de plejer, fx når du står i badet eller smører dig ind.
Gå til din egen læge, hvis du opdager:
- en knude eller fortykkelse i brystet eller i armhulen
- en svag indtrækning, rynker eller “appelsinhud” på brystet
- at brystvorten trækker sig indad
- klar eller blodig væske fra brystvorten
- sår eller eksem på brystvorten
- rødme, varme og hævelse, som minder om en betændelse
- at brystets form ændrer sig
Det gælder også, selv om du deltager i screeningen og for nylig har fået et normalt svar. Kræftens Bekæmpelse skriver desuden, at en knude, der dannes efter overgangsalderen, sjældent er godartet. Har du passeret overgangsalderen, skal du derfor altid få en ny knude undersøgt. Overgangsalderen ændrer i det hele taget meget i kroppen, også håret, som du kan læse om i guiden til tyndt hår i overgangsalderen.
De fleste forandringer viser sig ikke at være kræft. Men det er altid bedre at få det tjekket én gang for meget end én gang for lidt.
Efter 70: når invitationerne stopper
Det er her, mange af os skal være ekstra opmærksomme. Når du er fyldt 70 og ikke tidligere har haft brystkræft, kommer der ikke flere invitationer. Samtidig er brystkræft mest almindelig hos kvinder over 60. Risikoen forsvinder altså ikke, fordi brevene i e-Boks holder op.
Det betyder ikke, at du skal gå og være bekymret. Det betyder, at du selv har ansvaret for at holde øje. Kender du dine bryster og reagerer på forandringer, er du godt på vej. Mærker du noget, så ring til din læge. Lægen kan undersøge dig og henvise til en klinisk mammografi, hvis der er brug for det.
Har du mange i familien, der har haft brystkræft eller æggestokkræft, så tal med lægen om det, uanset din alder. Nogle kvinder med arvelig risiko får et særligt undersøgelsesforløb.
Det kan du selv gøre for at mindske risikoen
Man kan ikke styre alt. Alder og arv spiller en stor rolle. Men Kræftens Bekæmpelse peger på nogle ting, der hjælper:
- Vær fysisk aktiv hver dag. Det behøver ikke være hård træning. En rask gåtur eller stavgang tæller.
- Hold en sund vægt, især efter overgangsalderen.
- Begræns alkohol. Selv små mængder øger risikoen for brystkræft en smule, så det er værd at holde de fleste aftener fri for vin.
- Tag imod tilbuddet om screening, mens du er i alderen.
- Gå til lægen, hvis du mærker en knude eller ser forandringer.
Det er de samme gode vaner, der også giver mere energi og bedre søvn i den mørke tid, så det er ikke en ekstra byrde, men en gave til resten af kroppen.
Lyserød oktober: sådan kan du være med
Oktober er også en god måned til at tale med hinanden om brystkræft. Mange kender en, der har været igennem det, og det betyder meget at blive spurgt, hvordan det går, også længe efter behandlingen er slut.
Du kan være med på flere måder:
- Spørg din veninde, søster eller datter, om hun har styr på sin næste screening.
- Bær en lyserød sløjfe eller støt kampagnen Støt Brysterne.
- Inviter til en hyggelig eftermiddag med kaffe og kage og lad snakken gå. Har du brug for idéer, så kig på de enkle måder at skabe hygge derhjemme.
- Tjek, at du selv kan finde din seneste invitation i e-Boks, og hvornår den næste ventes.
Kort fortalt
Screening for brystkræft tilbydes alle kvinder på 50 til 69 år cirka hvert andet år. Undersøgelsen tager få minutter, kan være ubehagelig, men er hurtigt overstået, og de allerfleste får et normalt svar. Spring creme og deodorant over på dagen, tag tøj på i to dele, og planlæg noget rart bagefter.
Uanset alder er det vigtigste, at du kender dine bryster og går til lægen, hvis noget ændrer sig. Det gælder ikke mindst efter 70, når invitationerne stopper. Del gerne guiden med en veninde, der har brug for en lille påmindelse her i lyserød oktober.
Artiklen er generel information og erstatter ikke rådgivning fra din læge. Har du spørgsmål om din egen situation, så kontakt din læge eller screeningssekretariatet i din region.