Det var min datter, der sagde det først. Vi sad ved julebordet, og hun havde spurgt mig om noget tre gange. Første gang svarede jeg på noget helt andet. Anden gang smilede jeg og nikkede. Tredje gang lagde hun hånden på min arm og sagde stille: “Mor, du hører altså ikke, hvad vi siger.”
Det var fem år siden. Jeg fik mine høreapparater i oktober året efter, og den jul var den første, hvor jeg havde dem i. Jeg glædede mig, for jeg havde savnet at være med i snakken. Men jeg blev også overrasket. Gavepapir larmede som en grusvej. Mine egne tænder knasede, når jeg spiste mandler fra risalamanden. Og i kirken juleaften hørte jeg præsten mindre godt end i stuen derhjemme, indtil en sød kirketjener viste mig, hvor teleslyngen virkede.
Siden har jeg holdt fire juleaftener med høreapparat, et par julefrokoster og en del adventsarrangementer. Her er det, jeg har lært. Det er ikke lægefaglige råd, men erfaringer fra én, der har prøvet det, og som har spurgt både høreklinikken og andre med høreapparat om, hvad der virker for dem. Er du i tvivl om noget med dine egne høreapparater, så spørg altid din egen høreklinik. De kender dine apparater og dit høretab.
Hvorfor er julen særligt svær med høreapparat?
Høreapparater er gode til at forstærke lyd. De er knap så gode til at vide, hvilken lyd du gerne vil høre. Og julen er fuld af lyd, der kommer på én gang:
- mange stemmer ved samme bord, ofte med børn og voksne, der taler i munden på hinanden
- bestik og glas på tallerkener, især uden dug
- musik i baggrunden, som værten synes er hyggelig
- gavepapir, bånd og poser, der knitrer tæt på dig
- høje børnestemmer, der hviner, når pakken er den rigtige
- store, hårde rum som kirker og forsamlingshuse med lang efterklang
Dertil kommer, at man i december ofte er sammen med mennesker, man ikke ser så tit. De ved måske ikke, at du har høreapparat, eller de har glemt det. Og man er i andres hjem, hvor man ikke selv bestemmer belysning, musik eller bordplan.
Det, de fleste med høreapparat kender, er også trætheden. Når man skal anstrenge sig for at høre i mange timer, bliver man træt på en anden måde, end når man har gået en lang tur. Jeg kender det som en tung, lidt grå følelse bag øjnene omkring klokken ni om aftenen. Nogle kalder det lyttetræthed. Den hører med til julen, og den er lettere at håndtere, hvis man har regnet med den.
Ugerne før jul: gør høreapparaterne klar
Det meste af det, der gør julen lettere, sker faktisk før december. Høreklinikker holder ofte lukket eller har kortere åbningstid mellem jul og nytår, og det er ikke sjovt at stå med et høreapparat, der piber eller er gået i stå den 24. december.
Få et eftersyn i god tid
Ring til din høreklinik i november eller i starten af december og spørg, om du kan komme til et kort tjek. Jeg beder dem om at:
- skifte voksfiltre og ørepropper eller domes (de små bløde hætter i øret)
- tjekke, at begge apparater virker lige godt
- se på, om jeg har et program til støj, og om jeg ved, hvordan jeg skifter til det
- slå teleslyngeprogrammet til, hvis mine apparater har det, og vise mig hvordan
Det sidste punkt er vigtigt. Ikke alle høreapparater har teleslynge (også kaldet T-spole eller T-program). Mange af de små apparater, der sidder bag øret med en tynd ledning ned i øret, har det ikke. Og selv hvis dine har det, er det ikke altid slået til. Det tager høreklinikken et øjeblik at ordne, men det skal ske, før du sidder i kirken.
Går du til en offentlig høreklinik på et hospital, kan der være lang ventetid. Så spørg tidligt, eller spørg, om de har en åben telefontid, hvor du kan få hjælp til programmerne.
Køb reservedele med hjem
Jeg har altid en lille julepose med:
- en ekstra pakke voksfiltre
- et par ekstra domes i min størrelse
- en lille børste og en blød klud
- batterier, hvis mine apparater bruger batterier (se længere nede)
Voksfiltre er det, der oftest driller. Når et høreapparat pludselig lyder svagt eller helt dødt, er det tit bare filteret, der er stoppet. Hvis du har reservefiltre med og ved, hvordan du skifter dem, kan du klare det selv på fem minutter ved køkkenbordet. Bed høreklinikken om at vise dig det, og øv dig derhjemme et par gange. Det er småt og pillet, så brug en lys bordlampe og et viskestykke under hænderne, så delene ikke triller ned på gulvet.
Lær din app at kende
Har dine høreapparater en app på telefonen, så brug lidt tid på den i adventstiden, mens der er ro. Find ud af, hvor du skifter program, hvor du skruer op og ned, og om der er en knap til tale i støj eller til at dæmpe lyde bagfra. Det er meget lettere at finde knapperne en stille tirsdag eftermiddag end midt i en julefrokost med femten mennesker omkring dig.
Jeg har lavet et lille skærmbillede af den side i appen, jeg bruger mest, og lagt det som favorit. Så skal jeg ikke lede.
Fortæl familien det på forhånd
Det kan virke som en lille ting, men det har gjort den største forskel for mig. Det første år sagde jeg ingenting. Jeg tænkte, at nu havde jeg jo høreapparater, så nu var problemet løst. Det var det ikke helt. Folk talte stadig mod tallerkenen, og min svoger talte stadig, mens han vendte sig om mod køkkenet.
Året efter sendte jeg en kort besked til familien et par dage før jul. Den lød nogenlunde sådan her:
“Jeg glæder mig til juleaften. Jeg har stadig lidt svært ved at høre, når mange taler på én gang, også med mine høreapparater. Så det vil være en stor hjælp, hvis I kigger på mig, når I taler til mig, og ikke råber, men bare taler tydeligt. Og hvis jeg spørger ‘hvad?’, så sig det gerne med andre ord i stedet for at gentage det præcis ens.”
Det sidste trick har jeg fra en ældre dame i min strikkeklub. Hvis du ikke hørte “Skal du have mere sovs?”, så hjælper det sjældent at få præcis de samme ord igen. Men “Vil du have sovs til kartoflerne?” kan godt gå igennem. Nye ord giver hjernen en ny chance.
Find en allieret ved bordet
Spørg én person, du er tryg ved, om hun eller han vil sidde ved siden af dig og hjælpe lidt. Hos mig er det min datter. Hun gentager kort, hvad der bliver grinet af, eller hvem der lige har spurgt mig om noget. Hun gør det stille og helt naturligt, og ingen andre lægger mærke til det. Det betyder, at jeg ikke sidder og føler mig udenfor, når hele bordet griner.
Sig det til værten
Er du gæst, kan du roligt sige til værten, at det hjælper dig, hvis musikken er slukket under maden, og hvis der er dug på bordet. Det er ikke at være besværlig. Det er at gøre det muligt for dig at være med. De fleste værter vil hellere vide det end opdage, at du sad stille hele aftenen.
Pladsen ved julebordet
Hvis jeg kun måtte give ét råd, ville det være dette: Tænk over, hvor du sidder. Det betyder mere end de fleste programmer i høreapparatet.
Sådan finder du den bedste plads
- Sid med ryggen mod en væg. Så kommer der ikke støj bagfra, og høreapparatets mikrofoner har lettere ved at fokusere fremad.
- Sid væk fra køkkenet. Grydelåg, emhætte og opvaskemaskine larmer mere, end man tror. Den, der sidder tættest på køkkendøren, får alt med.
- Sid i midten af en langside eller for bordenden. Fra midten kan du se de fleste ansigter. For bordenden har du hele bordet foran dig.
- Brug din bedste side. Hører du bedst på det ene øre, så sæt dig, så de mennesker, du vil tale mest med, sidder på den side.
- Sid tæt på dem, du helst vil tale med. Det er bedre at have én god samtale end at prøve at følge tre på én gang.
Til julefrokoster i forsamlingshuse eller på restaurant spørger jeg nu, om jeg kan få en plads ved en endevæg eller i et hjørne. Lange borde midt i et stort lokale med højt til loftet er det sværeste, man kan sidde ved.
Lys, så du kan se ansigterne
Vi læser alle lidt på læberne, også selvom vi ikke tænker over det. Med høreapparat gør jeg det meget mere. Derfor er lyset vigtigt:
- Lad ikke de andre sidde med ryggen mod et vindue eller en stærk lampe. Så bliver ansigterne mørke, og du kan ikke se munden.
- Pas på med høje juledekorationer midt på bordet. En flot høj opsats med gran og lys er hyggelig, men den skjuler ansigterne på den anden side. Jeg har bedt om at få den flyttet en halv meter, og det var ikke noget problem.
- Levende lys alene er for lidt lys. Bed om, at der også er tændt en lampe, der lyser på bordet. Det behøver ikke være skarpt, bare nok til at se ansigter.
Dug og servietter dæmper støjen
En stofdug på bordet tager overraskende meget af klirret fra tallerkener og bestik. Hvis det er dig, der holder jul, så læg dug på, også selvom du ellers bruger løbere. Stofservietter i stedet for papir hjælper også lidt. Tunge gardiner, et tæppe under bordet og puder i sofaen dæmper rummet. Jeg har en gang lagt et stort uldplaid over en hård kiste i hjørnet af stuen, og det var tydeligt bedre bagefter.
Når du spiser: lyden af din egen mund
Det er der ikke mange, der fortæller, før man får høreapparat. Når ørerne er lukket af ørepropper eller domes, kan din egen stemme og din egen tygning lyde højere og mere hul, som om du taler inde i en tønde. Det er helt normalt i starten og skyldes, at lyden fra din egen krop bliver i øregangen.
Til julemad betyder det, at sprød flæskesvær, brunede kartofler og hakkede mandler i risalamanden kan lyde meget voldsomt inde i hovedet. Det første år tog jeg mig selv i at tygge langsomt og forsigtigt, fordi jeg troede, alle andre kunne høre det. Det kunne de selvfølgelig ikke.
Det hjælper at vide, at det er sådan. Hvis det generer dig meget, så nævn det for din høreklinik. Nogle gange kan de justere apparaterne eller give dig en anden type dome med mere åbning, så du ikke føler dig så lukket inde. Det skal bare gøres i god tid, så du kan vænne dig til det, før juleaften.
Juleaften i kirken: brug teleslyngen
Julegudstjenesten er for mange af os en vigtig del af juleaften. Den er også en af de sværeste situationer at høre i. Kirkerummet er højt og hårdt, lyden kaster tilbage fra stenvæggene, og der er ofte fyldt med mennesker, der hoster, hvisker, puster i deres hænder og pusler med frakker og barnevogne.
Det gode er, at rigtig mange danske kirker har en teleslynge. Det er en ledning, der ligger rundt i kirken, typisk under gulvet eller langs væggene, og som sender lyden fra præstens mikrofon direkte ind i høreapparater, der har teleslyngeprogram. Når det virker, er det næsten som at få præsten til at stå og tale lige ved siden af dig, uden al larmen fra rummet.

Sådan bruger du teleslyngen i kirken
- Find ud af, om kirken har teleslynge. Kig efter et lille skilt med et øre og et T, typisk ved indgangen eller ved salmebøgerne. Er du i tvivl, så ring til kirkekontoret i ugen før jul, eller spørg kirketjeneren, når du kommer.
- Kom i god tid. Juleaften er kirkerne fyldt. Jeg kommer mindst tyve minutter før, så jeg selv kan vælge plads.
- Spørg, hvor slyngen dækker bedst. I nogle kirker dækker den hele skibet, i andre kun nogle af stolerækkerne. Det var her, kirketjeneren hjalp mig det første år. Jeg havde sat mig helt ude i siden, og der var næsten intet signal.
- Skift til teleslyngeprogrammet, når gudstjenesten begynder. På mange apparater hedder det T eller MT. T giver kun lyden fra slyngen. MT giver både slyngen og lidt af lyden fra rummet, så du også kan høre, hvis nogen ved siden af dig siger noget.
- Skift tilbage, når du går ud. Ellers hører du næsten ingenting på kirkebakken, og det har jeg også prøvet.
Vær opmærksom på, at teleslyngen kun sender det, der går gennem mikrofonen. Præstens prædiken og læsningerne kommer fint igennem. Orglet, koret og salmesangen fra menigheden hører du stadig gennem rummet, og ikke altid lige godt. Jeg synger med fra salmebogen og lader det være godt nok. Kender du salmerne udenad, så er det jo kun hyggeligt.
Nogle steder er man begyndt at prøve nye trådløse løsninger, hvor lyden sendes direkte til nyere høreapparater og telefoner. Det er ikke udbredt endnu, så regn med den gammeldags teleslynge i de fleste kirker.
Hvis dine høreapparater ikke har teleslynge
Så er der stadig ting, du kan gøre:
- Sæt dig så tæt på prædikestolen eller ambo, som du kan, og helst ikke under et galleri, hvor lyden bliver mudret.
- Sæt dig ikke under en højttaler, men et par rækker foran den, så du får lyden fra højttaleren og præsten samtidig.
- Prøv dit program til tale i støj, eller spørg høreklinikken, om de vil lave et kirkeprogram til dig.
- Spørg, om kirken har en prædiken på skrift eller lægger den på nettet bagefter. Nogle præster gør, og det kan være rart at læse den derhjemme i juledagene.
Fra kold kirke til varm stue
Juleaften går man ofte fra en kold kirke eller en frostklar kirkebakke ind i en varm, fugtig stue med kogende kartofler. Den skiftende temperatur kan give lidt fugt i høreapparaterne. Det er ikke farligt for dem, men tør dem af med en blød klud, hvis de føles klamme, og læg dem i en tørreæske eller tørreboks om natten, hvis du har en. Det er også en god grund til at have hue på, der går ned over ørerne, så apparaterne ikke bliver iskolde på vejen hjem.
Gaveåbningen og dansen om træet
Det er de to mest larmende kvarterer på hele aftenen. Til gengæld er de korte.
Når pakkerne åbnes
Gavepapir er en af de lyde, som høreapparater er gode til at forstærke, og det er ikke en behagelig lyd. Det første år blev jeg helt overrasket. Når børnebørnene sad lige ved siden af mig og flåede papir, var det som at sidde ved siden af en papirindsamling.
Det har hjulpet mig at:
- skifte til mit støjprogram eller skrue lidt ned for lydstyrken, mens pakkerne åbnes
- sidde i lænestolen lidt væk fra pakkebunken frem for på gulvet midt i det hele
- bede en af de voksne om at samle papiret i en stor pose med det samme, så det ikke ligger og knitrer under fødderne
- skrue op igen, når jeg selv skal åbne en pakke, så jeg kan høre, hvem den er fra, og hvad de siger
Det sidste er vigtigt for mig. Det er jo ikke gaven, der er det bedste, men det lille “den har jeg selv valgt til dig, mormor”, som følger med. Det vil jeg ikke gå glip af.
Dans om juletræet
Når vi går rundt om træet og synger, har jeg mest brug for at høre musikken og min egen stemme. Din egen stemme kan lyde lidt mærkelig med høreapparat, som om den ikke helt er din. Det er normalt. Syng alligevel. Jeg synger lidt lavere, end jeg gjorde før, fordi jeg hører mig selv tydeligere, og det er helt fint.
Høje børnestemmer, der hviner af glæde, kan være skarpe at høre på. Det er noget, mange høreapparater har en funktion til at dæmpe. Er det et problem for dig, så nævn det for høreklinikken.
Pakkeleg og spil
Hos os spiller vi pakkeleg den 25. med terning, og det er larmende. Alle råber “seks!” på én gang, og der grines. Jeg sidder med ryggen mod væggen og beder den, der sidder ved siden af mig, om at sige højt, når det er min tur. Til brætspil og kortspil om aftenen vælger jeg spil, hvor man ikke skal høre hurtige beskeder, men kan se, hvad der foregår på bordet. Rummy, Yatzy og et stort puslespil er perfekte.
Julefrokosten: når det er rigtig larmende
Julefrokosten er den sværeste situation for mange. Der er mange mennesker, snaps, højere stemmer jo længere tid der går, og måske musik og dans. Det, der hjælper mig, er:
- Vælg plads som det første. Når du kommer ind, så find pladsen ved væggen eller i hjørnet, før de bedste pladser bliver taget.
- Spis noget, før du drikker. Alkohol gør det sværere for mange at koncentrere sig om at lytte, og man bliver hurtigere træt.
- Tag en pause. Gå udenfor eller ind i et stille rum i ti minutter hver anden time. Jeg går ud og trækker lidt frisk luft. Det giver hovedet et hvil, og det er der ingen, der undrer sig over.
- Gå ud til siden, hvis du vil have en rigtig samtale. Det er tit lettere at tale med én person i gangen eller i et hjørne end at råbe over bordet.
- Tag hjem, mens det er sjovt. Jeg tager hjem, før jeg bliver så træt, at jeg bare sidder og smiler. Det har gjort julefrokosterne meget sjovere for mig.
Skal du til julefrokost, så tænk også over, hvad du skal have på fødderne og på kroppen, så du kan holde til en lang aften. Jeg har skrevet om sko til julefrokost over 60, og det hænger faktisk sammen: Hvis fødderne gør ondt, har du endnu mindre overskud til at lytte.
Ekstra mikrofon til bordet
Nogle høreapparater kan kobles til en lille ekstra mikrofon, som du lægger på bordet eller giver til den, du taler med. Den sender stemmen direkte ind i dine høreapparater. Til en lille gruppe på fire-fem personer kan det gøre en meget stor forskel. Spørg din høreklinik, om det passer til dine apparater. Nogle steder kan man også spørge kommunens kommunikationscenter om høretekniske hjælpemidler. Reglerne er forskellige, så spørg hellere end at gå og tro, at det ikke er noget for dig.
Når du skal overnatte hos familien
Mange af os holder jul hos børnene og bliver et par nætter. Så skal høreapparaterne også med på ferie, og det har jeg glemt mere end én gang.
Pakkelisten til høreapparaterne
- Opladeren og kablet. Hvis dine apparater er genopladelige, er opladeren det vigtigste. Jeg har en gang ligget i min datters gæsteværelse og opdaget, at opladeren stod derhjemme på badeværelset. Nu ligger den i toilettasken og bliver ikke taget ud.
- En stikkontakt-adapter eller forlængerledning. Der er ikke altid en stikkontakt ved siden af sengen i gæsteværelset. Med en kort forlængerledning kan opladeren stå på natbordet.
- Batterier, hvis du bruger dem. Tag mindst en ekstra pakke med. Butikkerne er lukket juledag.
- Tørreæske eller etui. Så ligger apparaterne sikkert om natten og ikke bare på natbordet.
- Reservefiltre, domes og børste. Den lille julepose fra før.
- Telefonen og dens oplader, hvis du styrer apparaterne med en app.
Batterier: farverne på pakken
Bruger dine høreapparater små runde batterier, er det farven på pakken, der viser størrelsen. Det gør det let at købe de rigtige, også i et supermarked:
- gul: størrelse 10 (de mindste)
- brun: størrelse 312
- orange: størrelse 13
- blå: størrelse 675 (de største)
Når du tager den lille mærkat af et nyt batteri, så vent et minut, før du sætter det i. Batteriet skal have luft for at komme i gang. Det er et lille råd fra min høreklinik, som har sparet mig for en del “nu virker det ikke”.
Pas på børnebørnene og hunden
Små runde batterier er farlige, hvis børn får dem i munden eller sluger dem. Opbevar dem i en lukket æske højt oppe, og læg aldrig brugte batterier løst på bordet. Har et barn slugt et batteri eller fået et op i næsen, så kontakt læge med det samme, eller ring 112.
Og så hunden. Jeg havde aldrig troet det, men hunde er meget glade for høreapparater. De lugter af os. Min søns labrador fik fat i det ene af mine apparater på sofabordet en juledag, og det var ikke til at redde. Siden har jeg altid lagt dem i etuiet, også bare når jeg tager dem ud for at gå i bad.
Juledagene foran fjernsynet
Mange af os har vores faste juleprogrammer. Hos os er det Disneys juleshow klokken fire juleaften, og der skal være ro. Med høreapparat kan fjernsynet være svært, især hvis der er larm i stuen samtidig.
Det, der hjælper:
- Slå undertekster til. På DR kan du finde danske undertekster på tekst-tv side 888 på mange programmer, og på de fleste streamingtjenester kan du vælge danske undertekster i menuen. Undertekster er ikke kun for dem, der hører dårligt. Halvdelen af min familie bruger dem nu.
- Sid tæt på fjernsynet og ikke ved siden af højttaleren.
- Spørg om en tv-streamer. Mange høreapparater kan få lyden fra fjernsynet direkte ind i ørerne via en lille boks. Så kan de andre i stuen have lyden på normal styrke, og du hører den tydeligt. Det er noget, du skal have sat op før jul, så spørg i god tid.
Opkald til familien, der ikke er med
Har du familie, der bor langt væk, og som I ringer til juleaften, så kan telefonen være svær med høreapparat. Er dine apparater koblet til telefonen, kan du ofte høre samtalen direkte i begge ører. Det er meget lettere end at holde telefonen op til det ene øre.
Videoopkald er endnu bedre, fordi du kan se ansigtet. Mange telefoner kan i dag også vise det, der bliver sagt, som tekst på skærmen. Bed et af børnebørnene om at vise dig det, før I sætter jer til bords, så du ved, hvor det sidder.
Og så et lille råd: Ring fra et stille rum. Gå ind i soveværelset eller ud i køkkenet, når opvasken er færdig. Det er umuligt at føre en telefonsamtale, mens hele familien danser om juletræet i baggrunden.
Nytårsaften og fyrværkeri
Nytåret er ikke jul, men det kommer kort efter, og det er værd at nævne. Fyrværkeri er meget høje, korte lyde. Moderne høreapparater er lavet til at dæmpe meget høje lyde, men mange synes alligevel, det er ubehageligt. Jeg tager mine ud, når vi går ud for at se raketterne ved midnat, og putter i stedet et par bløde ørepropper i. Så kan jeg se fyrværkeriet uden at få et chok. Spørg din høreklinik, hvad de anbefaler for dine apparater.
Når du er træt: det er okay at tage dem ud
Det er en ting, jeg har haft svært ved at give mig selv lov til. Høreapparaterne er jo dyre, og jeg har ventet på dem. Så skal jeg vel også bruge dem hele tiden?
Ja, de fleste høreklinikker vil sige, at det er godt at bruge dem meget, især i starten, så hjernen vænner sig til lydene. Men en sen juleaften, når jeg har lyttet i otte timer, og øjnene lukker sig, så tager jeg dem ud et kvarter og sidder i et stille hjørne. Så kommer jeg tilbage og er med igen.
Det, jeg har lært, er at planlægge efter det. Hvis jeg skal holde juleaften med hele familien, så er formiddagen stille. Jeg går en lille tur, læser og laver ikke andet end at hvile ørerne. Og dagen efter en stor julefrokost har jeg ikke lavet aftaler. Det lyder måske lidt meget, men det har gjort, at jeg glæder mig til selskaberne i stedet for at frygte dem.
Hvis gåturen bliver om eftermiddagen, når det er ved at blive mørkt, så har jeg skrevet om gåture i mørket efter 60, så du både bliver set og kan se, hvor du går.
Hvis det er din mor eller far, der har høreapparat
Mange af dem, der læser her, har også en mor eller far, der har svært ved at høre. Jeg har det selv med min mor, som bor på plejehjem. Hendes høreapparater er tit enten slukket, forkert sat i eller har tomme batterier, når jeg kommer.
Her er det, jeg gør i julen:
- Tjek høreapparaterne, når du kommer. Er de tændt? Er de rene? Sidder de rigtigt? Er der strøm? Spørg personalet, hvis du er i tvivl.
- Tag reservebatterier med. Det er en af de mest nyttige små gaver, du kan have i tasken.
- Sæt dig foran hende, ikke ved siden af. Så kan hun se dit ansigt og din mund.
- Tal i korte sætninger, og vent på svar. Det tager længere tid at forstå, når man både skal høre og huske.
- Fortæl de andre ved bordet, hvor hun hører bedst. Så kan de sætte sig på den rigtige side.
Hvis du leder efter gaveidéer til din mor, så har jeg samlet nogle i julegave til mor på plejehjem. Og hvis du selv er den, der er sammen med dem meget, så er en julehilsen med et kort, der er nemt at læse, ofte mere værd end man tror.
Det kan du kigge efter
Jeg skal ikke anbefale bestemte mærker af høreapparater. Det er noget, du skal finde ud af sammen med din høreklinik. Men der er en række små ting, som jeg har haft gavn af i julen, og som er gode at have:
- En tørreæske eller elektrisk tørreboks til natten, især hvis du sveder om natten eller går meget fra kulde til varme.
- Et lille hårdt etui med lås, så apparaterne ligger sikkert på natbordet, i tasken og væk fra hunden.
- En ekstra oplader til at have liggende i toilettasken, hvis dine apparater er genopladelige og producenten sælger en ekstra.
- En lille rejseforlængerledning til gæsteværelset.
- Bløde ørepropper i skum til nytårsaften og koncerter.
- En stofdug og stofservietter, hvis du selv holder jul. Det er den billigste støjdæmper, jeg kender.
- En god læselampe eller bordlampe, der lyser varmt, men tydeligt, så du kan se ansigterne ved bordet.
- En lille låsbar æske til batterier, så de er sikre for børnebørnene.
Og husk at tøjet også kan gøre en forskel. En høj krave eller et tørklæde, der gnider mod høreapparaterne, kan give knitrende lyde hele aftenen. Jeg har skrevet om tøj til juleaften over 60, og jeg vælger nu en åben halsudskæring eller en blød rullekrave, der ikke når op til ørerne.
Min tjekliste til jul med høreapparat
Kopier den gerne, og hæng den på køleskabet i december:
- Eftersyn på høreklinikken i november eller starten af december.
- Bed om teleslyngeprogram, og øv dig i at skifte til det.
- Køb reservefiltre, domes og batterier.
- Send en kort besked til familien om, hvad der hjælper dig.
- Find en allieret ved bordet.
- Vælg pladsen med ryggen mod væggen og væk fra køkkenet.
- Bed om dug på bordet og slukket musik under maden.
- Kom tidligt i kirken, og spørg, hvor teleslyngen virker bedst.
- Skift til støjprogram eller skru ned under gaveåbningen.
- Pak opladeren og en forlængerledning, hvis du overnatter.
- Læg altid apparaterne i etuiet, ikke på bordet.
- Hold en stille formiddag før de store aftener.
Ofte stillede spørgsmål om jul med høreapparat
Har alle kirker teleslynge?
Nej, men mange danske kirker har. Kig efter skiltet med et øre og et T ved indgangen, eller ring til kirkekontoret og spørg. Spørg også, hvilke stolerækker teleslyngen dækker bedst, for det er ikke altid hele kirken.
Hvordan ved jeg, om mine høreapparater har teleslynge?
Spørg din høreklinik, eller kig i brugsanvisningen efter T-spole, T-program eller teleslynge. Mange små apparater har det ikke. Har de det, skal programmet ofte slås til af høreklinikken, før du kan bruge det.
Hvorfor larmer gavepapir og bestik så meget med høreapparat?
Høreapparater forstærker lyde, og skarpe, knitrende lyde tæt på dig bliver tydelige. Mange vænner sig til det med tiden. Et støjprogram, lidt lavere lydstyrke under gaveåbningen og en dug på bordet hjælper. Generer det dig meget, så tal med din høreklinik om en justering.
Er det skadeligt at tage høreapparaterne ud en del af aftenen?
Det er dit eget valg, og mange gør det, når de er trætte. Høreklinikker anbefaler typisk at bruge apparaterne meget for at vænne sig til dem, så spørg din egen klinik, hvad der passer til dig. En pause på et kvarter i et stille rum kan gøre det lettere at være med resten af aftenen.
Hvad gør jeg, hvis høreapparatet holder op med at virke juleaften?
Tjek først, om det har strøm, eller om batteriet skal skiftes. Skift derefter voksfilteret og domen, hvis du har reservedele med. Hjælper det ikke, så tør apparatet af, og læg det til tørre om natten. Mange høreklinikker har en telefonlinje eller en side på nettet med hjælp, også i juledagene.
Kan jeg få en ekstra mikrofon eller tv-streamer til mine høreapparater?
Mange høreapparater kan kobles til en ekstra mikrofon til bordet eller en streamer til fjernsynet. Spørg din høreklinik, om det passer til dine apparater. Nogle steder kan kommunens kommunikationscenter også hjælpe med høretekniske hjælpemidler. Spørg i god tid, så det er sat op før jul.
Til sidst
Min første jul med høreapparat var ikke perfekt. Men den var meget bedre end året før, hvor jeg sad og nikkede til ting, jeg ikke havde hørt. Det vigtigste, jeg har lært, er, at høreapparatet kun er en del af løsningen. Resten er pladsen ved bordet, lyset, dugen, familien, der ved det, og at give sig selv lov til en pause.
Har du selv et godt råd til jul med høreapparat, eller en historie om en jul, hvor det gik helt galt, så skriv gerne til mig via kontaktsiden. Jeg samler de bedste råd og deler dem næste år.
Glædelig jul. Og husk opladeren.
Topbillede: Christian P. Nielsen / Wikimedia Commons, public domain (beskåret). Billede i teksten: John Robert McPherson / Wikimedia Commons, CC0 1.0 (beskåret)

