Sidste år gik det galt den første lørdag i december. Jeg havde besluttet, at nu skulle det være. Hele julen skulle op på én dag, så stuen var klar til første søndag i advent. Jeg hentede de store papkasser ned fra loftet ad den smalle lofttrappe, én ad gangen. Den med juletræspynten var den tungeste. Den havde stået der siden januar med alt det, jeg ikke gad sortere, da julen skulle ned.
Jeg nåede at få kasserne ind i stuen. Jeg satte mig på hug ved sofabordet og begyndte at pakke ud. Kugler, lyskæder, nisser, mormors gamle glasfugle. Efter en time rejste jeg mig, drejede mig efter en lyskæde på gulvet, og så sagde det klik nederst i ryggen. Resten af weekenden lå jeg på sofaen og kiggede på et halvt pyntet juletræ.
Bagefter gik det op for mig, at det ikke var selve pynten, der var problemet. Det var måden, jeg gjorde det på.
Derfor handler den her guide om at pynte op til jul med dårlig ryg. Ikke om at holde op med at pynte. Jeg elsker julepynt, og jeg har tænkt mig at blive ved. Men jeg gør det anderledes nu, og det er det, jeg vil dele med dig her.
Et par ord først: Jeg er ikke fysioterapeut. Har du ondt i ryggen i forvejen, er du lige blevet opereret, eller har du fået en ny hofte eller et nyt knæ, så spørg din læge eller fysioterapeut, hvad du må og ikke må. Mine råd handler om at planlægge, så du løfter mindre og bukker mindre. De er ikke behandling.
Fordel julepynten over flere dage
Den største ændring for mig var at holde op med at gøre det hele på én dag. Julen behøver ikke stå færdig på én gang. Det er faktisk ret hyggeligt, at stuen bliver lidt mere julet for hver dag.
Sådan deler jeg det op nu:
- Midt i november: Kasserne kommer ned fra loftet. Det gør jeg en dag, hvor der er en til at hjælpe. Kasserne bliver stående i gangen, ikke på gulvet i stuen.
- Ugen før første søndag i advent: Adventskransen og lidt grønt på spisebordet. Det er let og hurtigt.
- Første søndag i advent: Lyskæder og stjerner i vinduerne.
- En af de næste dage: Nisser, lysestager og den lille pynt rundt i stuen. Én kasse ad gangen.
- Når juletræet kommer ind: Træet får en dag for sig selv. Lyskæden én dag, kuglerne dagen efter, hvis jeg er træt.
Jeg arbejder højst en halv time ad gangen. Så sætter jeg mig med en kop kaffe, eller jeg går en lille tur rundt i huset.
Kasserne: Få dem ned uden tunge løft
Det var kasserne, der knækkede mig. Og det er der, du kan spare din ryg mest.
Skift de store kasser ud med små
Jeg har pakket om. Den store papkasse med det hele er erstattet af flere mindre plastkasser med låg og håndtag. Ingen af dem er tungere, end at jeg kan bære den tæt ind til kroppen uden at mærke det i ryggen. Hvis jeg skal tage en dyb indånding, før jeg løfter, er den for tung.
Mærk kasserne tydeligt
Jeg har skrevet på hver kasse med stor tusch, hvad der er i den, og hvilket rum den skal ind i. “Vinduer stue”. “Juletræ kugler”. “Køkken”. Så slipper du for at åbne alle kasserne og rode rundt for at finde én bestemt nisse.
Lofttrappen er ikke et sted at bære
Den smalle lofttrappe er det mest risikable sted i hele julepyntningen, synes jeg. Du har brug for en hånd til gelænderet, og du kan ikke se dine fødder, når du bærer en kasse foran dig.
Lad en anden stå på loftet og række kasserne ned til dig, mens du står på gulvet. Eller lad en anden gå op og ned. Jeg har lavet en aftale med min nabo: Han hjælper mig med kasserne i november, og jeg bager pebernødder til ham. Det er en god handel for os begge.
Har du plads, så flyt julekasserne fra loftet til et skab eller et rum i stueplan. Hos mig står de nu på en hylde i bryggerset i hoftehøjde. Det har gjort en kæmpe forskel.
Løft tæt på kroppen, og drej med fødderne
Når du skal løfte, så hold kassen tæt ind til maven. Bøj i knæene i stedet for i ryggen, hvis du kan. Og når du skal vende dig, så tag et par små skridt med fødderne i stedet for at dreje i livet med kassen i hænderne. Det var lige præcis det, jeg gjorde forkert sidste år.
Arbejd i bordhøjde – aldrig på gulvet
Det bedste råd, jeg nogensinde har fået om at pynte op, kom faktisk fra en graver. Han fortalte mig, at de laver granpynten stående ved et bord og først bærer den ud til sidst. Jeg skrev om det, da jeg selv skulle lægge gran på gravsted, og det er præcis det samme princip derhjemme.
Sådan gør jeg nu:
- Spisebordet er arbejdsbord. Kasserne bliver sat op på bordet, ikke på gulvet. Har du et højt køkkenbord eller en køkkenø, er den endnu bedre, hvis du helst vil stå.
- Sorter i skåle. Jeg pakker kuglerne ud i to-tre store skåle efter farve. Så kan jeg tage en skål med hen til træet og holde den i hånden i stedet for at bukke mig ned i en kasse.
- Sid ned til det fine pilleri. At sætte kroge på kugler og rede lyskæder ud er noget, du kan gøre siddende ved bordet med god ryglæn. Jeg gør det om aftenen med radioen tændt.
- Ingen ting på gulvet. En lyskæde på gulvet er både et sted, du skal bukke dig ned, og noget, du kan falde over. Læg den på bordet eller over en stoleryg.
Hvis du skal noget nede ved gulvet, for eksempel stikke en ledning i en stikkontakt bag sofaen, så sæt dig på en lav skammel eller gå ned på ét knæ med en hånd på sofaen. Det er meget skånsommere end at stå bøjet i hoften.
Juletræet: Vælg et træ, du kan nå
Juletræet er det sværeste. Det er tungt, det skal stå fast, der skal vand i foden, og pynten skal både helt ned til de nederste grene og helt op til toppen.
Overvej et mindre træ – eller et træ på et bord
Efter min mor flyttede i en mindre lejlighed, fik hun et lille træ på cirka en meter, som stod på et lavt bord. Hele træet var i den højde, hvor hun kunne pynte det stående, uden at bukke sig og uden at række op.
Det har jeg selv taget til mig. I år får jeg et træ, der er lidt lavere end sidste år, og de nederste grene bliver klippet af, så de ikke hænger helt nede ved gulvet.
Rigtigt træ eller kunstigt?
Et rigtigt juletræ er tungt, og det skal i fod. Bed sælgeren sætte foden på, eller få træet bragt hjem. Lad det komme ind gennem døren i nettet, og klip først nettet op, når træet står i foden.
Et kunstigt træ i flere dele er lettere at håndtere, fordi du kan bære én del ad gangen. Til gengæld skal det i kassen igen bagefter. Vælg et, hvor delene er til at løfte med én hånd, og hvor grenene folder sig ud af sig selv.
Vand i foden uden at ligge på knæ
Et rigtigt træ skal have vand hver dag den første uge. Det var noget, jeg frygtede, fordi foden står helt nede ved gulvet og gemt under grenene.
Jeg bruger en vandkande med lang, tynd tud, sådan en til stueplanter. Så kan jeg stå op og føre tuden ind under grenene. En fod med stor vandbeholder betyder, at du ikke skal fylde så tit.
Lyskæden først – oppefra og ned
Lyskæden skal på, før kuglerne kommer på. Jeg starter fra toppen og går rundt om træet nedad, mens jeg har kæden rullet op i hånden. Skal du op til toppen, så brug en stabil trappestige med håndtag og brede trin. Ikke en spisestuestol. Og helst mens der er en anden hjemme.
Topstjernen sætter jeg på, før træet kommer helt på plads.
De nederste grene: sid ned eller lad børnebørnene tage dem
De nederste grene pynter jeg siddende på en lav skammel. Men helst lader jeg børnebørnene gøre det. De elsker det, og de er alligevel i den rigtige højde. Jeg sidder i sofaen og rækker dem kuglerne fra skålen.
Vinduer, lyskæder og stjerner
Vinduerne er der, hvor man står og strækker sig. Det er også der, man kommer til at stå på en stol, fordi det lige er hurtigere.
- Sæt krogene op én gang for alle. Små kroge eller sugekopper, der bliver siddende året rundt, gør det let at hænge stjernen op igen næste år.
- Brug timer på stikkontakten. Så skal du ikke kravle bag sofaen eller ned bag en kommode hver aften for at tænde og slukke.
- Batterilys med indbygget timer er også en god løsning i vinduer, hvor der ikke er en stikkontakt i nærheden.
- Hold dig til den højde, du kan nå. Pynten behøver ikke helt op til gardinstangen. Lys i øjenhøjde er faktisk hyggeligere.
Jeg har skrevet en hel guide til lysestager til væggen, hvis du gerne vil have lys i øjenhøjde.
Pynt mindre – men pynt med det, der betyder noget
Jeg har en masse julepynt. Noget har jeg arvet, noget har børnene lavet i skolen for 40 år siden, og noget har jeg bare købt, fordi det var pænt.
Sidste år, mens jeg lå på sofaen, gik det op for mig, at jeg kun rigtigt kiggede på en lille del af det. Glasfuglene fra mormor. Papirnisserne fra børnene. Et par lysestager. Resten var bare noget, der skulle frem, fordi det plejede at komme frem.
Så nu har jeg delt pynten op i “hvert år” og “måske”. Kasserne med “hvert år” står forrest. “Måske”-kasserne kommer kun frem, hvis jeg har lyst og overskud.
Stemning kommer ikke af mængden. Den kommer af lys, duft og ting, der har en historie. Jeg har samlet flere idéer til hygge derhjemme i den mørke tid, som ikke kræver hverken stige eller kasser.
Mærk efter undervejs
Ingen guide kan sige, hvad din ryg kan holde til. Men et par ting har hjulpet mig til at opdage det i tide.
- Skift stilling ofte. Står du længe og pynter, så sæt dig et øjeblik. Sidder du længe, så rejs dig og gå lidt rundt.
- Hold pauser, før du bliver træt. Når jeg mærker den første stivhed, er det tid til en pause. Ikke når det gør ondt.
- Stop, hvis det gør ondt. Julen bliver ikke dårligere af, at træet først er færdigt i morgen.
- Tag hensyn til dagsformen. En dag med en stiv ryg er ikke dagen til juletræet. Gem det til en bedre dag.
Får du ondt, der ikke går over, smerter der stråler ned i benet, eller føleforstyrrelser, så tal med din læge. Det er ikke noget, du skal bide i dig af hensyn til julen.
Når julen skal pakkes ned igen
Det, du gør i januar, bestemmer, hvordan næste december bliver. Jeg pakker ned efter samme system, som jeg pakker ud.
- Én kasse pr. rum, mærket tydeligt.
- Kuglerne i æggebakker eller små kasser i stedet for løst i bunden, så de ikke skal fiskes op.
- Lyskæderne rullet om et stykke pap, så de ikke er et virvar næste år.
- En kasse mærket “åbn først” med forlængerledning, timer, kroge, batterier og saks.
- Ingen kasse tungere end sidste år. Har du fået ny pynt, så lav en ny kasse.
Og så får naboen lov at bære kasserne op igen. Jeg giver kaffe.
Det kan du kigge efter
Har du lyst til at gøre det lidt lettere for dig selv i år, er det her det, jeg selv har haft gavn af:
- Lette plastkasser med låg og gode håndtag, i en størrelse du kan bære tæt på kroppen
- En stabil trappestige med håndtag at holde i og brede, skridsikre trin
- Et lille juletræ til bordet eller et kunstigt træ i dele, du kan løfte én ad gangen
- En juletræsfod med stor vandbeholder, så du ikke skal fylde hver dag
- En vandkande med lang, tynd tud, så du kan vande træet stående
- Lyskæder med timer eller batterilys med indbygget timer
- En timer eller fjernbetjent stikkontakt til lyskæder bag møbler
- Kroge eller sugekopper til vinduerne, der kan blive siddende
- En gribetang til at samle tabt pynt op fra gulvet uden at bukke dig
- En lav, stabil skammel til de nederste grene
Det, du hellere skal springe over
- At stå på en stol eller en skammel med hjul for at nå toppen af træet eller gardinstangen.
- Én stor kasse med det hele. Den er for tung, og du skal rode i den bøjet over.
- At gøre det hele på én dag, fordi det plejer at være sådan.
- At sidde på hug ved gulvet og pakke ud. Sæt kassen op på bordet.
- At bære noget op og ned ad lofttrappen alene.
- At bide smerten i dig, fordi der skal være pænt, til familien kommer.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan pynter jeg juletræet, når jeg har ondt i ryggen?
Del det op i flere omgange. Sæt lyskæden på den ene dag og kuglerne den næste. Hold kuglerne i en skål i hånden i stedet for i en kasse på gulvet, og lad en anden tage de nederste grene og toppen. Gør det ondt, så hold pause.
Er et kunstigt juletræ bedre for ryggen end et rigtigt?
Det kan være lettere, fordi du kan bære det i dele, og fordi det ikke skal vandes. Til gengæld skal det i kassen igen. Et rigtigt træ kan også fungere, hvis du får hjælp til at sætte det i fod og bruger en vandkande med lang tud.
Hvor tung må en kasse med julepynt være?
Det afhænger af dig og din ryg. Min tommelfingerregel er, at hvis jeg skal tage en dyb indånding, før jeg løfter, er kassen for tung. Hellere flere små kasser end én stor.
Hvordan vander jeg juletræet uden at ligge på knæ?
Brug en vandkande med lang, tynd tud, så du kan stå op og føre den ind under grenene. En juletræsfod med stor vandbeholder betyder, at du ikke skal fylde så tit.
Skal jeg lade være med at pynte, hvis ryggen gør ondt?
Ikke nødvendigvis. Pynt mindre, og pynt langsommere. Vælg den pynt, der betyder mest, og lad resten blive i kassen i år. Har du ondt, der ikke går over, eller smerter, der stråler ned i benet, så tal med din læge, før du går i gang.
Til sidst
Juletræet blev færdigt sidste år. Det tog bare en uge længere, end jeg havde planlagt, og det var mit barnebarn, der satte stjernen på toppen, mens jeg sad i sofaen og dirigerede.
I år står kasserne allerede mærket på hylden i bryggerset. Naboen har lovet at komme forbi. Og jeg har lovet mig selv, at ingen kasse kommer ned på gulvet.
Har du dine egne gode tricks til at pynte op til jul uden at ryggen siger fra, så skriv til mig via kontaktsiden. Jeg læser det hele.
Topbillede – Illustrationsfoto: cottonbro studio / Pexels
Billede i teksten – Illustrationsfoto: Damir K / Pexels